TalSammen konceptet

Her finder du introduktion og drejebog til TalSammen konceptet.

En ny måde at arbejde med trivsel og ledelse

En måde at arbejde med trivsel og ledelse på er ved systematisk at gøre status, evaluere og drøfte, hvordan vi kan arbejde for at få et endnu bedre arbejdsfællesskab om kerneopgaven.

Derfor har vi med års mellemrum gennemført trivselsundersøgelser og ledelsesevalueringer i hele organisationen - tidligere TRE-I-EN spørgeskemaundersøgelse.

Ny måde at undersøge og skabe udvikling på
Mange har i tidens løb meldt tilbage, at det har været svært at bruge vores spørgeskemaundersøgelse konstruktivt til at skabe udvikling på arbejdspladsen. Målingen har ikke været den hjælp og støtte til det videre arbejde, som det var hensigten.

I Hovedudvalget har vi stillet os selv spørgsmålet om, hvorvidt vi kunne gøre det på en helt anden måde, hvor vi kommer direkte til sagen og får sat godt gang i den udviklende dialog.

Denne gang vil vi skabe udvikling på arbejdspladserne på en anden måde. Vi tager udgangspunkt i vores værdier fra vores personalepolitik og vores fælles ledelsesgrundlag, som er den ’Nyborgånd’ vi alle skal arbejde for, at vi har. Det handler bl.a. om, at vi taler om tingene. Med hinanden. I øjenhøjde.

Vi vil i denne proces lægge afgørende vægt på, at der er åbenhed, tillid, fælles ansvarlighed og ordentlighed. Vi skal dyrke den fælles interesse for at gøre tingene bedre, både fagligt, for vores borgere og i vores relationer med hinanden på arbejdspladsen. Vi kalder den nye metode for ’TalSammen Udviklingsdialog’.

God fornøjelse med dialogen!

Tim Jeppesen, kommunaldirektør og formand for Hovedudvalget
Kirsten Fisker, næstformand for Hovedudvalget