Barsel: Mor

Her finder du vejledning og blanketter vedrørende barselsorlov

En ansat der forventer at blive mor, skal udfylde blanketten "Anmeldelse af forventet fødsel - mor" senest 3 måneder før forventet fødsel.

Blanketten sendes til lønkonsulent eller lægges på sag om barsel/adoption.

Barselsorlov

Mor og far/medmor har som udgangspunkt en individuel ret til 24 ugers orlov med dagpenge efter fødslen af jeres barn. Barselsreglerne indeholder dermed en 24-24 orlovsmodel, som indfører en ligedeling af retten til barselsdagpenge efter fødslen med 24 uger til hver af forældrene:

  • To af ugerne er øremærket til hver af forældrene
    • mors 2 uger skal holdes i forlængelse af fødslen
    • fars/medmors 2 uger skal holdes inden for de første 10 uger efter fødslen
  • Yderligere 9 uger er øremærket til hver af forældrene og skal holdes inden for det første år efter barnets fødsel

De resterende 13 uger kan overdrages mellem forældrene og skal afholdes inden barnet fylder 1 år, medmindre forældrene gør brug af fleksibilitetsmulighederne, herunder muligheden for at udskyde til afholdelse inden barnet fylder 9 år.

En del af ugerne vil være med løn

Som ansat i Nyborg Kommune vil du have ret til løn under din orlov i nogle af ugerne. Der er mulighed for at anvende den individuelle og den fælles lønret fleksibelt, så en far/medmor f.eks. kan vælge at bruge sin lønret på at overtage mors 8 uger efter fødslen og dermed bruge en del af sine 10 ugers individuel lønret. Det er også en mulighed, at mor f.eks. bruger alle de 6 fælles uger til orlov efter den 10. uge. 

Nedenfor er samspillet mellem fravær, dagpenge og løn overordnet illustreret. Det gælder for ansatte i Nyborg Kommune. Det er en forudsætning, at I er registrerede som forældre og bor sammen ved fødslen: 

 

 

Orlov første 10 uger efter fødslen

Orlov efter den 10. uge

Fravær:

Mor

Far/medmor

 

10 uger

2 uger

 

14 uger

22 uger

Løn:

Mor

Far/medmor

Fælles

10 uger

2 uger

 

10 uger

10 uger

6 uger

 

Du skal være opmærksom på, at den ligelige fordeling af dagpengene med 24 uger til hver af forældrene betyder, at der kan være situationer, hvor en forælder har flere ugers lønret, end der er dagpenge til. Der findes forskellige løsninger i en sådan situation, eksempelvis ved overførsel af dagpenge fra den anden forælder til dig eller ved reducering af din løn med den manglende dagpengerefusion.

Varslingsbestemmelser

  • Mor kan overdrage op til 8 uger af sin barselsorlov med dagpengeretten (orlov fra 3. til 10. uge efter fødslen) til far/medmor. Bemærk, at lønretten ikke kan overdrages. Ønsker mor at overdrage dagpengeretten, skal hun senest 4 uger før forventet termin meddele sin leder dette, og oplyse, om hun vil
    • fremrykke og anvende forældreorlov i stedet eller
    • genoptage arbejdet på fuld tid efter 2 uger.
  • Mor, der vil holde barselsorlov (de første 10 uger efter fødslen) skal senest 6 uger efter fødslen underrette leder om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
  • Far/medmor, der ønsker at holde orlov i de 10 uger efter fødslen, skal senest 4 uger før forventet termin varsle sin leder om dette og længden af fraværet. 
  • Mor eller far/medmor, der er blevet lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel og vil holde op til 9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge, skal varsle dette senest 8 uger før fraværets begyndelse.
  • Forældre, der ønsker at holde forældreorlov efter den 10. uge, skal inden 6 uger efter fødslen underrette leder om tidspunkt for fraværets begyndelse og længden af orloven.
  • Forældre, der ønsker at udskyde op til 5 ugers orlov skal varsle dette senest 6 uger efter fødslen. 
  • Afholdelse af udskudt orlov op til 5 uger skal varsles med 8 uger før fraværets begyndelse.

Løn under orlov

For at få udbetalt sædvanlig løn i din orlovsperiode, er det en forudsætning, at Nyborg Kommune modtager den fulde barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark i hele den periode, hvor der udbetales løn.

Såfremt Nyborg Kommune ikke modtager barselsdagpengerefusion eller alene modtager nedsat barselsdagpengerefusion, skal du være opmærksom på, at du i din orlovsperiode alene vil være berettiget til forskellen mellem den fulde barselsdagpengesats og din løn.

Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om hvorvidt du er berettiget til barselsdagpenge. Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmarks afgørelse om din berettigelse til barselsdagpenge, oftest først træffes efter at din orlovsperiode er påbegyndt. En afgørelse om at du ikke er berettiget til fulde barselsdagpenge, kan således medføre et tilbagebetalingskrav fra Nyborg Kommune.

Du kan læse mere om tilrettelæggelse af barsels- og forældreorlov på borger.dk.

Opmærksomheden henledes på, at du har pligt til at meddele din arbejdsgiver, hvordan fravær i forbindelse med fødslen afvikles, herunder hvorvidt du ønsker at udskyde orlov til afholdelse på et senere tidspunkt. Til det formål bedes du anvende nedenstående blanket ”Anmeldelse af fravær ved fødsel - mor”.

Soloforældre

1. april udvides lønretten til forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforælder), med 10 uger. Tilsvarende gælder for adoptanter, når barnet kun har én forælder ved modtagelsen.

Flerbørnsforældre

1. april udvides lønretten til flerbørnsforældre som bliver forældre til to eller flere børn ved samme fødsel, med 13 uger til hver. Tilsvarende gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under 1 år.

Ændringen gælder flerbørnsforældre, hvor mindst ét af børnene er født den 1. april 2024 eller senere.

Blanketter (blanketgruppen Personaleadministration i NetBlanket)

  • Meddelelse om anvendelse af retsbaseret udskudt orlov (8-13 uger) - PA 125 
  • Aftale om anvendelse af aftalebaseret udskudt orlov - PA 130