Kompetenceudvikling

Her kan du finde information om kompetenceudviklingsprogrammet.

Kompetenceprogram for SOSU-medarbejdere

I Nyborg Kommune understøtter vi borgerens potentiale i et forpligtende samarbejde, hvor vi sammen med borgeren skaber mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv.

Vi møder altid borgere og pårørende med respekt, troværdighed, omsorg og høj kvalitet i alt.

Det nære sundhedsvæsen og sikring af værdig pleje til ældre er en opgave, der i omfang og kompleksitet vil vokse hen over de kommende år.

Det kalder på god sundhedsfaglig og praksisnær kompetenceudvikling, som sikrer, at borgerne også i fremtiden får ældrepleje af høj kvalitet. Nyborg Kommune tilbyder derfor en række kurser for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på ældreområdet.

Kursusprogrammet udspringer af en lønmodel og en kompetencestige, som er udarbejdet i et samarbejde med FOA.

Programmet er bygget op om kompetencestigens fire trin. 

Trin 1 er målrettet nyansatte medarbejdere og er en introduktion til Nyborg Kommunes ældreområde og de værktøjer, som er nødvendige for at varetage arbejdet.
Trin 2 har fokus på bl.a. grundlæggende pleje, forebyggelse og rehabilitering samt konflikthåndtering.
Trin 3 omfatter bl.a. demens, psykisk sygdom og misbrug samt kommunikation.
Trin 4 er for medarbejdere, der har vidensansvar for hygiejne, inkontinens og forflytningsvejledning.

Dit behov for kompetenceudvikling sker i dialog med din leder fx ved medarbejderudviklingssamtalen. Tilmelding til kurser skal derfor altid ske i samråd med din leder på nyborg.plan2learn.dk