Fritvalgsordning og pensionsindbetaling

Information vedr. fritvalgsordning og pensionsindbetaling

Ændring af pensionsindbetaling

Ønsker du en større indbetaling til din pensionsordning ved samtidig at få din løn reduceret tilsvarende anvendes skemaet nederst på siden. 

Skemaet udfylder du og sender til Lønadministrationen.

Fritvalgsordning

I en lang række overenskomster er det aftalt, at der ydes et fritvalgstillæg til månedslønnede medarbejdere.

De medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med en fritvalgsordning, har mulighed for at vælge om fritvalgstillægget skal ydes som løn eller som forhøjelse at pensionsprocenten. Hvilke overenskomster, der har fritvalgsordning, fremgår af oversigten nederst på siden. 

Der er mulighed for, at du digitalt kan vælge om du ønsker løntillæg eller forhøjelse af pensionsprocent.

Hvis du ønsker at foretage et valg, eller et omvalg, skal du indberette dette digitalt via Medarbejdernet eller app´en MinLøn. Vejledning findes ved at følge linket nederst på denne side.

Valget skal foretages senest 1. oktober, hvorefter valget gennemføres den førstkommende 1. januar.

Iht. HK overenskomsten foretages omvalg på den ansattes eget initiativ, dog tidligst efter 1 år og kun med fremadrettet virkning.

Hvis du ikke foretager noget valg vil fritvalgstillægget ydes som beskrevet i overenskomsten – det kaldes tilbagefaldsreglen. Hvilken tilbagefaldsregel der er i de enkelte overenskomster fremgår ligeledes at ovenstående oversigt.