Retningslinjer for sygefravær
Information om håndtering af sygefravær og muligheder ved fast track og behandling på private hospitaler og klinikker.
Retningslinjer
Retningslinjerne har til formål, at tage hånd om den sygemeldte medarbejder og arbejdspladsens trivsel ved at sikre en konsekvent og løbende opfølgning.
Grundlaget for indsatsen er:
- at skabe åbenhed omkring sygefravær og konsekvenserne for arbejdspladsen og kollegaerne.
- at leder og medarbejder har et fælles ansvar for at nedbringe sygefraværet.
- at leder og medarbejder har pligt til at deltage aktivt og finde løsninger.
- at medarbejderen skal opleve lederens indsats som tillidsfuld.
Indsatsen skal foregå i gensidig respekt for både den sygemeldte medarbejder og kollegaerne på arbejdspladsen.
