Forebyggelse af brand i affaldscontainere

Forebyg påsatte brande og få gode råd til forebyggelse af brand i affaldscontainere.

Forebyggelse af brand i affaldscontainere

Hold affaldscontaineren væk fra bygning

Det er bekvemt at der er kort afstand mellem bygning og affaldscontainere, når skraldet skal smides ud. Men ved brand i containere er der stor risiko for, at branden breder  sig til bygningen via tagudhæng, træbeklædning, vindue eller lignende. 

Brand i affaldscontainere

Igennem de seneste år har vi i Danmark set nogle større brande på skoler, haller og institutioner. Brande, der skyldes, at der er sat ild til bl.a. affaldscontainere. Det gælder også i Nyborg.

Typisk har containerne været placeret for tæt på en bygning eller under et halvtag. I andre tilfælde har containerne været med hjuls, så de kunne rulles hen til en bygning og antændes.

En affaldscontainer kan være fristende, når man vil tænde bål. Uanset om motivet er hærværk eller blot et "hyggeligt" bål.

Affaldscontainere er ofte lette at antænde. De indeholder nok brændbart materiale til, at der kan udvikle sig en brand med høje flammer. Flammer, der kan sætte ild til bygninger og forvolde betydelig skade. 

Forebyg brand og hærværk

med forholdsvis enkle midler, kan man forebygge brand fra affaldscontainere. Pæne, ryddelige og oplyste omgivelser øger sikkerheden og er med til at forebygge hærværk og ildspåsættelse. 

Udendørs containere, der er forsvarligt indhegnede eller fastspændte, kan ikke flyttes og sættes op mod bygninger/skure.

Få styr på affaldscontainere og forebyg påsatte brande

Store affaldsbeholdere bør placeres:

  • Mindst 10 meter fra brandbart oplag
  • Mindst 5 meter fra ydervægge af træ
  • Mindst 5 meter fra vinduer og døre
  • Mindst 2,5 meter fra ydervægge af murværk og beton uden vinduer og døre
  • Mindst 2,5 meter fra naboskel

Når affaldscontainere står udendørs:

  • Rummet skal være udført som en brandmæssig enhed
  • Rummet skal have dør direkte til det fri