Lønpolitik

Herunder kan du blandt andet se de konkrete kriterier for lokal løndannelse.

Formål

For at lønnen kan fungere som en motivationsfaktor og dermed understøtte arbejdspladsens mål, er det afgørende, at ansatte oplever deres løn og kriterierne for tildeling som gennemskuelige.

Lønpolitikken skal understøtte kommunens mål og visioner. Decentralisering er vigtig for at gøre løndannelsen synlig, fremadrettet og nærværende for den enkelte.

Generelle forhold

Løndannelsen skal bygge på en løbende dialog mellem ledelse, ansatte og organisationer. Der skal være en hensigtsmæssig balance mellem individuelle lønaftaler og forhåndsaftaler.

Konkrete kriterier for lokal løndannelse

Følgende generelle elementer kan indgå som kriterier for tildeling af lokal løn:

  • kvalitet i arbejdet, selvstændighed, initiativ og engagement 
  • rekruttering, fastholdelse, ligestilling, afvikling og seniorpolitik
  • faglig og personlig udvikling 
  • omstilling, udvikling og samarbejde 
  • relevante erfaringer 
  • ansvar, kompetence og handlekraft
  • særlig indsats/særlige indsatsområder 
  • udligning af evt. objektive lønforskelle ved sammenlignelige arbejdsopgaver