Arbejdsmiljøpolitik
Visionen i kommunens arbejdsmiljøpolitik er, at ingen, der er ansat ved Nyborg Kommune, skal opleve forhold i arbejdet, der medfører fysiske og psykiske helbredsforringelser.
Vision, mål og handling
Vision
Ingen, der er ansat ved Nyborg Kommune, skal opleve forhold i arbejdet, der medfører fysiske eller psykiske helbredsforringelser.
Det er Nyborg Kommunes mål, at
- sikre, sunde og udviklende arbejdspladser prioriteres højt.
-
arbejdsmiljøindsatsen forbedres til stadighed med vægt på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
-
fokus på arbejdsmiljøet er en naturlig, og integreret del af den daglige drift.
-
”det gode arbejdsmiljø” forankres gennem et forpligtigende samarbejde på alle kommunens arbejdspladser.
-
arbejdsmiljøet medvirker til, at kommunen kan fastholde og tiltrække gode og kvalificerede medarbejdere.
-
vi tager et socialt medansvar med vidtgående hensyn til forhold som helbred, kvalifikationer, kultur, familie m.m.
Det betyder, at Nyborg Kommune vil
-
skabe opmærksomhed og interesse for arbejdsmiljø og bevidsthed om, at nye initiativer ikke er til besvær, men tilfører arbejdspladsen nye kvaliteter og reducerede omkostninger – menneskeligt og økonomisk.
-
arbejde for at forebygge enhver arbejdsskade og erhvervsbetinget lidelse.
-
skabe et udviklende og stimulerende arbejdsmiljø for alle vore medarbejdere.
-
motivere og uddanne vore medarbejdere til at tage ansvar og handle i alle spørgsmål, der vedrører deres egen og deres kollegers sikkerhed og sundhed.
-
tilvejebringe de nødvendige ressourcer for et effektivt og systematisk arbejdsmiljøarbejde.
Fastlæggelse af konkrete målsætninger og handlingsplan
Med udgangspunkt i vision og mål fastlægges årligt konkrete målsætninger og handlingsplan for udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet.
Evaluering og opfølgning
Opfyldelsen af målsætninger og handlingsplan følges løbende og evalueres 1 gang om året af Direktion, DAL-gruppe og Hovedudvalget.
