Den Kongelige Fortjenstmedalje
Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv kan som hovedregel tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt beskæftigelse.
Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv kan som hovedregel tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt beskæftigelse inden for samme beskæftigelsesområde og samme ansættelsesmyndighed. For deltidsansatte og en række medarbejdergrupper gælder særlige regler.
Ansatte med akademisk uddannelse, ansatte med ledelsesbeføjelser samt chefer/medarbejdere, der er aflønnet over trin 46 eller tilsvarende, kan ikke forventes indstillet til Fortjenstmedalje.
Lederen skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det må således ikke være en rutinesag at indstille en medarbejder til Fortjenstmedaljen. Medarbejderen skal virkelig have gjort sig fortjent til medaljen ved en særlig indsats. Det kan være i forhold til arbejdsopgaver, borgere, kollegaer og/eller arbejdspladsens trivsel. At medarbejderen trofast og loyalt har passet sit arbejde i 40 år, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at blive indstillet.
Betingelserne for indstilling til Fortjenstmedaljen afviger lidt alt efter medarbejderens ansættelsesområde og beskæftigelsesgrad, spørgsmål herom rettes til HR-sekretær Stine Bendahl Jensen.
Medarbejderen bør vide og acceptere at Nyborg Kommune indstiller vedkommende til Fortjenstmedaljen.
