Kort og GIS
På de følgende sider er der information og vejledninger i brugen af Digitale kort, WebGIS og QGIS i Teknik og Miljøafdelingen
Tips & tricks
Luftfoto (ortofoto) fotograferes hvert forår og Sommerortofoto optages efter løvspring. De bliver gjort tilgængelige når GeoDanmark og Lnadbrugstyrelsen er klar med den endelige udgave
Link til de nye ortofoto i VIDI

VIDI har nu forbindelse til 4 forskellige foto-tjenester
- Cowi gadefoto (kræver login fra eksterne enheder)
- SDFI´s skråfoto
- Google Streetview
- Mapillary (Crowd Source)



Udveksling af geodata - Formelt krav til eksterne leverandører - brug åbne standarder
Nyborg Kommune foretrækker at udveksle geodata via standard webservices - som OGC WMS/WFS eller det nyere OGC-api.
Hvis data i sjældne tilfælde kun kan leveres som filer skal det ske i formatet Geopackage med et tilhørende QGIS-projekt.
Projektet skal indeholde styles og symbologi.
Det foretrukne koordinatsystem er:
- ETRS89 Utm zone 32N (EPSG=25832)
- ETRS89 Utm-zone 32N + DVR90 (EPSG=7416)
- DKTM2 (EPSG=4094)
Kun i sælige tilfælde kan data leveres i andre veldefinerede koordinatsystemer / projektioner.
Tabeller må ikke indeholde ulovlige geometrier og skal overholde gængse regler for registrering i databaser.
Den foretrukne encoding er UTF8. Hvis der benyttes ældre sprogformater skal det oplyses.
Alternative metoder til udveksling af data kan aftales.
Fx kan aflevering af CAD, og 3d-tegninger aftales specifikt, men de skal altid være i kendt koordinatsystem/projektion.
Nyborg Kommune ønsker at undgå proprietære filer (tab, dwg dgn, osv...) De lukkede formater og snitflader er ressourcekrævende at oversætte til et gængs GIS system.
Bemærk at der findes Open Source værktøjer, som frit kan downloades og anvendes til at sikre at geodata leveres smidigt uden anvendelse af dyre licensbelagte programmer.
Nyheds og statusmails
VIDI er opdateret til ny version både internt til sagsbehandling og eksternt til borgere og kollegaer i Driften.
Geodata
- Sommer ortofoto 2024 og Ortofoto forår 2024 er nu tilgængelige som baggrundskort i den endelige udgave.
- LOIS - Eksternt - består indtil videre af 4 dataviews: Ejendomme og bygninger ejet af Nyborg Kommune, Offentlige vejarealer og Ejendomme ejet af Kirken. Hver nat kopieres disse LOIS-views til ’nyborg_gis’, som er en opdateret PostGreSQL-database. Da det ikke indeholder personfølsomme data, kan det også tilgås eksternt. Således kan kollegaer i Driften, borgere og samarbejdspartnere anvende disse data og kort.
- Link til ekstern WebGIS-konfiguration til VIDI-drift
- Link til VIDI-borgersite via nyborg.dk

- En synlig ny funktion:
Alle temagrupper har fået et overordnet niveau og temalag kan ’tændes’ gruppevis eller individuelt. Det er dermed også synligt hvilke lag der er tændt.
- Fyn Bus´ ruter er blevet opdateret og kan findes i gruppen Kollektiv Trafik. Ruterne hentes via Rejsekorts tjenester efter at Fynbus ikke længere selv udstiller disse.
- Fejl på Datafordelerens baggrundskort og ortofoto betyder at data den seneste tid har været meget ustabile eller utilgængelige. I VIDI kan man med fordel vælge baggrundskort eller ortofoto fra Geo Fyn eller Dataforsyningen. Der er ikke de samme problemer med Forvaltningskortet, Nyeste Flyfoto forår eller Sommerortofoto 2024.
QGIS v.3.40 er klar
Nyheder og rettelser er ved at blive dokumenteret og publiceret på forskellige QGIS-kanaler. Den danske brugergruppe udsender et aktuelt nyhedsbrev en af de kommende dage. (tilmelding til QGIS-nyhedsbrevet)
- QGIS 3.40 release candiate bliver i februar til Long Term Release. Men det er altså allerede nu man kan få glæde af alle de nye funktioner. Installation i Nyborg er stadig lidt håndholdt som beskrevet på Intranettet

- Sammen med Geo Fyn og gode folk i QGIS brugergruppen arbejdes der på at opdatere metoden til udrulning med default-profiler. Målet er at gøre det enklere at styre QGIS-setup og udrulning i større organisationer.
- QLR-browser tilbyder en enkel måde at dele opsætning og adgang til temadata. Derfor undersøger Geo Fyn mulighederne for udvikling og opdatering af plugin’et. Vi ønsker at udvide funktionaliteten, så der kan arbejdes med flere samtidige placering af qlr-filer. Dette vil gøre det muligt for Geofyn at tilbyde fælles qrl-opsætning alle de fynske kommuner. Det skal også være muligt at arbejde med Nyborg’ske eller egne qlr-filer.
EjdExplorer skal opdateres igen - seneste version er nu 2.9.9
I samarbejde med IT-afdelingen er der implementeret en ny metode til installation af dette program. Det gør det muligt for alle eksisterende brugere selv at installere EjdExplorer via Software Center. IT har skrevet denne vejledning KI 0404 Software Center: Installation af software (det kræver ikke brug af Heimdal)
DriftWeb bliver udfaset
Vej og Trafik er ved at forhandle ny kontrakt med IT-34 om et lignende system, Geonote BorgerTip, som skal afløse Driftweb.
Vidensdeling
- Workshop og undervisning i brug af VIDI og QGIS tilbydes primo 2025
- Onboarding af nye kollegaer
- Åben skærm - inspireret af Assens Kommune vil vi prøve med en fast onlinetime til info geodata. Tid /sted og form vil blive meldt ud snarest.
Juni 2024
Status for geodata, kort og GIS i Teknik, Miljø og Erhverv
- EjdExplorer skal opdateres igen - seneste version er nu 2.9.8
Sidst her i juni er der kommet en kritisk opdatering af LIFA´s EjdExplorer. Version 2.9.8 indeholder fejlrettelser og forbedringer, som er meget vigtige.
Det er ikke længere muligt at trække cpr-lister med ældre versioner af EjdExplorer.
EjdExplorers integrationen til VIDI’s brevfletmodul er i de seneste versioner forbedret væsentligt. Det er nu muligt at udpege matrikler og ejendomme, som i QGIS. Alle brugere skal have opdateret programmet ved igen at henvende sig i IT-afdelingen.
- LOIS-databasen
LIFA har opgraderet tabeller og views i forhold til de fleste ændringer, der er sket i forbindelse med udfasningen af ESR og den nye Ejerfortegnelse. Disse mangler fortsat at blive automatisk og lettilgængeligt i QGIS og VIDI. Fx. skal views, der viser kommunale ejendomme og bygninger hentes manuelt
- Tingbog og tinglysningsdata - TL connect
Alle tingbogsdata er lagret lokalt i Nyborgs egen database, som synkroniseres dagligt med aktuelle data fra Tinglysningen. Der er adgang til tingbogsdata i både VIDI og i QGIS.
Du kan finde tips nederst på denne intranetside (link) Vi har stadig til gode at afholde nogle workshops, hvor vi kan gå i detaljer i forhold til denne nye måde at anvende tingbogsdata.
- Nye versioner af QGIS
Long Term Release hedder nu QGIS 3.34 og nyeste release er 3.36.
Nyudvikling og fejlrettelser går meget hurtigt, bl.a. takket være frivillige bidrag fra QGIS-brugergruppen DK, fra Nyborg og fra hele verden. Har du mod på det, så kan du selv følge denne vejledning i installation af QGIS på intranettet Husk at de løbende fejlrettelser af v. 3.34 og 3.36 kun kan udnyttes hvis programmerne opdateres løbende - minimum 4 gange årligt.
Vi afventer fortsat ressourcer og IT-hjælp til professionel installation.
NB! Husk at QGIS skal suppleres med en konfiguration. I vejledningen er det vist hvordan man installerer en opdateret default-nyborg-profil, som giver enkel adgang til Nyborgs data og foretrukne plugins. Default-profilen opdateres løbende.
- Kortsiderne til borgerne på nyborg.dk er opdateret i nyeste version af VIDI.
Flere kortsider har fået helt nyt indhold. Nogle data er ajourført - andre kræver stadig en indsats fra de dataansvarlige.
Hvis du er dataansvarlig, er det en god idé at tjekke om dine data udstilles korrekt på Nyborg.dk og andre hjemmesider med offentlig adgang.
Disse sider på nyborg.dk indeholder de seneste data:
Digitale kort (link)
Se din ejendom (link)
En ny opdateret kortside fra Vej og Trafik, der viser offentlig parkering er under opbygning (link)
- VIDI med ny brugerflade til internt brug
Brugerfladen ser lidt anderledes ud og har nye muligheder - men har ellers samme funktionalitet.
Værktøjet til konfliktsøgning / screening er opdateret.
Desuden er VIDI´s brevfletfunktion opdateret, så det nu er muligt at udpege matrikler, ejendomme og adresser på et kort.
Dette kræver at nyeste EjdExplorer er installeret korrekt og at man har opgaver og rettigheder, der tillader at bruge persondata.
- Befolkningsprognoser, LIFA Census og nyt præsentationsværktøj (PowerBI)
Budget & Analyse har sammen med Teknik & Miljø indgået aftale om køb af DemoGrafix (COWI) og LIFA Census Befolkningsprognose + LOIS-statistik.
Befolkningsprognoser og fremskrivninger er meget vigtige i den kommunale budgetlægningsproces fx på ældre og skoleområdet. Ligesom Plan og Natur har brug for at følge fx boligudbygningen i kommunen.
Kollegaerne i Plan glæder sig specielt de nye data og systemer fra LIFA, som giver helt nye muligheder for at arbejde med fx flyttemønstre og historiske data. De nye avancerede befolkningsanalyser og fremskrivninger er dynamiske og vil blive præsenteret geografisk i fx PowerBI.
LIFA Census
- Den nye organisering
Indtil videre arbejder Team-Geodata - Britt, Bjarne, Dennis, Frederick og Frederik og undertegnede frivilligt uden et entydigt organisatorisk ansvar for specifikke GIS og IT-systemer. Sidste år skrev vi sammen et høringssvar om behov for en ledelsesmæssig strategisk beslutning i forhold til arbejdet med kort og geodata. Vi ønsker ansvaret, administrationen og økonomien for udvalgte IT og GIS-systemer tilbageført fra IT-afdelingen til Teknik, Miljø og Erhverv. Målet er selvfølgelig at blive i stand til at levere bedre og professionel support til alle kollegaer, som bruger kort og avancerede GIS og IT-systemer.
Tips og andet
- Nye data i VIDI og QGIS.
Quick Ortofoto 2024 – fotoflyvning er forsinket i år – derfor bliver årets leverance påvirket
Ortofoto optaget i foråret 2023
Sommerortofoto fra 2023
Elladestandere fra GeoFa
Vandområdeplaner er tilgængelige i databasen og kan findes vha. QGIS.
De historiske kort, Høje og Lave målebordsblade kan nu ses som baggrundskort i VIDI
Terræn / skyggekort kan nu ses som baggrundskort i VIDI.
Husk at slå funktionen med ’dobbelte baggrundskort’ i VIDI fra igen. Det kan det gå ud over performance efterfølgende at hente 2 sæt højopløselige flyfoto.
- Chrome vil formentlig ikke kunne bruges til kortvisning fremover på Nyborgs pc’ere. IT afdelingen arbejder på at skifte til Edge 64 bit.
Hvis du har problemer med se VIDI-kort i den nuværende version (Chrome 32 bit). Så prøv selv at åbne VIDI i Edge.
- Matrikelregister og kortsystem i GST er opdateret.
Det ændrer ikke ved adgangen til opdaterede matrikelkort i VIDI og QGIS. Men hvis man ønsker fx historiske oplysninger om en matrikel kan de søges frem i https://www.matriklen.dk/#/korttrikel.dk
I første omgang har de gjort historiske data fra 2018 tilgængelige
- EA Tools – Miljøportalens kortportal til Miljøvurderinger.
DMP tilbyder her myndigheder og interessenter hjælpe- værktøjer og analyseværktøjer på et autoritativt datagrundlag.
https://eatools.miljoeportal.dk/landing
- Udfasning af MapInfo
Nyborg Kommune har ikke længere licens til programmet, som derfor ikke kan opdateres. Hvis man fortsat benytter MapInfo sker det på helt eget ansvar. Hverken forvaltningens egne data eller de fællesoffentlige data i programmet opdateres længere.
Det anbefales på det kraftigste alle brugere at benytte VIDI eller QGIS. Bemærk at de gamle tab-filer fra MapInfo kan åbnes i QGIS. Hvis de skal ajourføres og deles i VIDI kræver det bearbejdning og fejlgennemgang i QGIS
GIS er noget vi deler - skriv gerne tilbage med idéer tips og tricks, der kan hjælpe andre
P.S.
Både Nyborgs VIDI og QGIS er fri og Open Source, (GNU)
Fri og Open Source er fremtidens Software. Der er mange fordele, men det er ikke gratis og anvendelsen stiller krav til professionelle brugere.
VIDI og QGIS udvikles og forbedres gennem frivillige bidrag fra brugerne, de danske brugergrupper http://QGIS.dk og https://github.com/gc2vidi
og forskellige leverandører, som kommitter sig til Open Source.
Du kan bidrage til udvikling og forbedring af programmerne ved at stille krav til leverandører, beskrive problemer eller fejl og ved at skrive ringe til mig.
I forbindelse med fejlfinding er det vigtigt at du beskriver problemet så detaljeret som muligt. Prøv selv at overveje om problemet skyldes fejl i Nyborgs setup, fejl i systemet eller om det skyldes fejl i data.
