Seksualguiden

Nyborg Kommune ser det som en vigtig opgave at sikre professionel, respektfuld og etisk forsvarlig støtte i relation til seksualitet på det specialiserede voksenområde.

Det handler ligeledes om, at borgerne skal have råd og vejledning, også når det handler om seksualitet. Derfor har Nyborg Kommune udformet denne seksualguide, som retter sig mod medarbejderne på området.

At hjælpe mennesker, som har behov for støtte i relation til seksualitet, er en opgave, der inden for lovens rammer skal løses professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for borgerens integritet og ret til selvbestemmelse. Guiden beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet?

Formålet med guiden er at beskrive den rådgivning og støtte, der kan ydes til voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser herunder beskyttet beskæftigelse, undervisning, aktiviteter, botilbud og hjemmevejledning. Der beskrives de retlige rammer, så både medarbejdere og borgere kan være trygge ved henholdsvis at give og modtage hjælp. Der gives eksempler på metoder og redskaber, der kan anvendes i det daglige arbejde.

 

Det er ofte svært for både borgere og medarbejdere at tale om problematikker, der drejer sig om seksualitet. For medarbejdere kan personlige normer, værdier og grænser gøre det vanskeligt at identificere og håndtere borgeres seksuelle behov og eventuelle frustrationer. Støtte til seksualitet kan opleves som grænseoverskridende, og der kan opstå usikkerhed omkring, hvad der er etisk forsvarligt.

Derfor skal denne seksualguide skabe åbenhed og dialog om emnet og om de problemstillinger og usikkerheder, der kan være forbundet hermed. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne opnår kompetencer til at håndtere og vejlede om seksualitet, eller har viden om, hvortil borgere kan henvises for at få den støtte, de har behov for.

Nyborg Kommune har en Handicappolitik 2020-2024, Værdighedspolitik 2019-2021, Sundhedspolitik 2016-2020 og Pårørendepolitik 2016-2020. Alle politikkerne findes her.

Det er ikke alle politikkerne, der berører seksualitet, men der er værdier, der går igen i politikkerne:

• Selvbestemmelse
• Åbenhed
• Dialog
• Respekt

Disse værdier står også centralt i seksualguiden, og er bærende og tilgangen til arbejdet med og dialogen om seksualitet.

Det forventes, at medarbejderne har kendskab til og efterlever denne seksualguiden. Emnerne i seksualguiden skal løbende tages op på personalemøder. Det er lederens ansvar, at dette sker. Guiden skal udleveres ved ansættelse af ny medarbejder, og medarbejderen skal introduceres til guiden og de lokale retningslinjer. Endvidere skal hver enkelt institution selv udarbejde mere detaljerede retningslinjer ud fra deres specifikke målgrupper af borgere, hvor institutionen bl.a. skal forholde sig til:

• Hvad er vores fælles holdninger, værdier og grænser i forhold til seksualitet?
• Hvordan skaber vi et åbent og positivt miljø i forhold til seksualitet?
• Hvordan sikrer vi, at kultur og omgangsformer understøtter den enkeltes integritet og grænserne for, hvad der tilhører det offentlige rum henholdsvis privatsfæren?
• Hvordan sikrer vi, at vi får afdækket den enkeltes borgers behov for rådgivning og støtte?
• Hvad skal alle medarbejdere vide og kunne i forhold til rådgivning og støtte?
• Hvordan takler vi svære problemstillinger?
• Hvordan giver vi hinanden faglig sparring?
• Hvordan sikres medarbejdernes grænser?
• Hvordan dokumenteres rådgivning og vejledning til borgeren?
• Hvordan håndteres krænkende adfærd fra borgeren?

Det er vigtigt, at de lokale retningslinjer tager afsæt i målgruppen, så der fx er fokus på:

• Unge over 18 år – opmærksomhed på unges behov for støtte i relation til seksualitet, idet ungdommen har stor betydning for den seksuelle udvikling, identitetsdannelse og mestring af voksenlivet.
• Borgere der har erhvervet funktionsnedsættelsen senere i livet; pludseligt ved en ulykke eller på grund af sygdom. Eksempler på erhvervet funktions-nedsættelse er hjerneskade, sindslidelse, demens eller lammelse. Disse funktionsnedsættelser medfører ofte, at borgeren skal lære ting på ny, at rolle og status i familien forandres, og at et eventuelt samliv udsættes for betydelige forandringer.

Hvad er seksualitet:

• Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det.
• Seksualitet kan være så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.
• Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
• Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske sundhed. Og da sundhed er en fundamental menneskeret, så må også seksuel sundhed være en basal menneskeret.

Ovenstående viser, at seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste menneskers liv. Det har en afgørende betydning for ens trivsel, og alle har uanset alder og sygdom ret til at få anerkendt deres seksualitet. Det betyder også, at man har ret til at modtage vejledning og hjælp fra kommunale medarbejdere vedrørende seksualitet. Retten til seksualitet livet igennem betyder også, at det altid er borgeren, der træffer valg om sin egen seksualitet – og det valg skal respekteres af både medarbejdere, partnere/ægtefæller og pårørende. Som medarbejder er din opgave at vejlede og hjælpe borgeren med så vidt muligt at få dækket sine behov for nærhed, intimitet og sex.

Der er en række etiske dilemmaer forbundet med støtte til en borgers seksualitet og de stiger jo sværere funktionsnedsættelsen er. Der gør sig bl.a. gældende:

• At deres seksualitet udspiller sig i en eller anden form for offentligt rum
• At deres begrænsede kommunikation gør det vanskeligt at handle med  udgangspunkt i et informeret samtykke
• At borgerens seksualitet kommer til udtryk på en utydelig måde

Flere forskellige lovgivninger angiver retningslinjer, som har betydning for samspillet mellem medarbejderen og borgeren.

I FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede, understreges det blandt andet, at mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Af reglerne fremgår det også, at mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion.

Lov om social service indeholder ikke ydelser specifikt målrettet støtte til seksualitet, ligesom den ikke angiver, hvordan rådgivning og støtte til seksualitet skal gives. Da seksualitet er en naturlig del af livet, vil formålsbestemmelsen i loven også i mange tilfælde kunne omfatte vejledning og støtte i relation til seksualitet.

Samtykke

Da borgeren gennem selvbestemmelsesretten har krav på at få indflydelse på egne forhold, er kravet om samtykke af stor betydning. Da seksualitet samtidig er et følsomt og privat emne, er samtykke og tavshedspligt særdeles relevant i denne sammenhæng.

Samtykket muliggør, at seksualvejledning og –oplæring kan gennemføres over for borgeren. Samtykket er specielt vigtigt i forbindelse med seksualitet, fordi samtykket også har betydning i strafferetlig sammenhæng.

Det anbefales derfor, at samtykket altid udarbejdes skriftligt og journalføres.

Ved seksualoplæring skal der udarbejdes en beskrivelse af oplæringen. Beskrivelsen skal godkendes/samtykkes af borgeren selv og nærmeste leder.

For at sikre det bedst mulige grundlag for samtykket skal medarbejderen sørge for, at borgeren forud for sin stillingtagen dels har modtaget nødvendig og tilstrækkelig information om, hvad samtykket indebærer, dels har forstået rækkevidden heraf. Det er vigtigt at være opmærksom på, at informationen skal tilpasses den enkeltes kommunikationsform og funktionsevne.

Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret:

• l Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang
• l Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål
• l Informeret, betyder, at den, der afgiver samtykke, har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til

Hvis en borger har et personligt værgemål, bør værgen inddrages i spørgsmålet om seksualvejledning. Borgeren har stadig sin personlige handleevne, og værgen kan derfor ikke modsætte sig seksualvejledning.

Hvis en borger har et økonomisk værgemål, og borgeren ønsker at købe hjælp fra en sexarbejder til seksualoplæring, skal den økonomiske værge godkende dette.

Det er vigtigt at vide, hvad man må, kan og skal i forhold til seksualvejledning og -oplæring. Medarbejderne kan blandt andet være usikre på, om seksualoplæringen kan resultere i en anklage for seksuelt overgreb. Der er ikke i straffeloven fastsat bestemmelser, som seksualoplæring kan henføres til. Derimod er der flere bestemmelser, som kan angive, hvor grænserne for strafferetlige forhold kan trækkes.

Det er strafbart:

• At give seksualoplæring, når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig dette
• At fungere som seksualpartner, fx ved at have samleje eller andre former for seksuelt samkvem som led i en seksualoplæring
• At give seksualoplæring til unge under 15 år. Over for denne gruppe kan der kun gives seksualvejledning

Det er ikke strafbart:

• At hjælpe med oplæring til onani
• At yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden
• At hjælpe med at kontakte en sexarbejder

Indsatsen med seksualvejledning og –oplæring skal ydes ud fra:

• Det enkelte borgers egne behov, ønsker og forudsætninger
• Der støttes med respekt for den enkeltes integritet og værdighed
• Der støttes på en måde, der er mindst indgribende i borgerens liv
• Der ydes primært råd og vejledning

Sagsbehandleren skal være opmærksom på om borgeren ønsker at tage emnet op ved fx udarbejdelse eller opfølgning på handleplan.

Endvidere er det relevant, at institutionen i den pædagogiske plan for borgeren forholder sig til emnet sammen med borgeren. Handlingsanvisninger skal journaliseres.

Hvis en borger ønsker at have hjælp i forhold til sin seksualitet, skal det vægtes, at hjælpen starter med den mindst indgribende vejledning eller oplæring. Det er måske bare en dialog i trygge omgivelser, køb af blade, film (køb/nettet) eller hjælpemidler.

Nogle problematikker kan være så komplicerede, at det kan være nødvendig med hjælp fra seksualvejlederne i kommunen. Hvornår dette kan være tilfældet er både en faglig drøftelse på institutionen (jf. de lokale retningslinjer) og medarbejderens personlige kompetencer og grænser, der er afgørende for, hvornår der er behov for yderligere hjælp.

 

Vejledningen

Egne følelser og holdninger udgør formentlig en af de største barrierer for at:

• Anerkende og identificere borgeres seksuelle behov og eventuelle frustrationer

• Tage ansvar for at håndtere borgeres seksuelle behov og eventuelle frustrationer professionelt
• Fremkomme med faglige, juridiske og etisk begrundede løsningsforslag

En forudsætning for at kunne arbejde med andres seksualitet på en professionel måde er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser.

En del af etikken, normerne og værdierne er fælles og præsenteret her i guiden. Det vil derfor ikke være et spørgsmål og medarbejderens personale ”holdning” om borgeren skal hjælpes. Det skal borgeren.

For at kunne afdække behovet for vejledning eller oplæring, så skal medarbejderen sammen med borgerne i en åben dialog bl.a. afklarer:

• Hvad er det, borgeren har brug for og gerne vil opnå (mål for indsatsen)?
• Hvad ved og hvad kan borgeren allerede i forhold til seksualitet?
• Hvad har borgeren behov for at lære for at kunne nå sit mål?
• Hvordan, hvornår, hvor længe og af hvem skal støtten gives?

Vejledningen og oplæringen skal altid tage afsæt i den enkelte borgers situation, der varierer alt efter livssituation og livsforløb.

Vejledningen kan bl.a. omfatte:

• At lytte aktivt til tanker, problemer og behov i forhold til seksualitet og gennem dialog hjælpe med at se muligheder og finde løsninger
• At vejlede om kroppen, følelser, kærester, sex og grænsesætning m.v.
• At rådgive om den aktuelle funktionsnedsættelses konsekvenser for seksuallivet, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne
• At informere om, at nogle former for medicin kan have konsekvenser for seksuallivet. Skal ske i samarbejde med fx læge, sygeplejerske og seksualvejleder
• At rådgive om prævention og kønssygdomme. Kan også ske i samarbejde med fx læge, sygeplejerske og seksualvejleder
• At informere om seksuel mangfoldighed
• At informere og vejlede en eventuel partner
• Foretage indkøb af fx seksuelle hjælpemidler
• Give hjælp til, at borgeren føler sig attraktiv
• Hjælpe med forberedende aktiviteter, fx at blive løftet op i sengen til en anden

For nogle borgere er rådgivning ikke tilstrækkelig til, at de kan udfolde deres seksualitet. De har brug for konkret oplæring.

Når der skal gives konkret oplæring til en borger bør følgende overvejes:

• Hvem er den faglige kompetence til at løfte opgaven?
• Hvem matcher borgeren?
• Hvem er borgeren tryg ved?
• Ønsker borgeren selv en bestemt medarbejder?
• Noget der taler for eller imod, at en bestemt medarbejder giver oplæringen?

Det anbefales, at nedenstående oplæringsaktiviteter som udgangspunkt gennemføres af seksualvejleder:

• At rådgive om og evt. fremvise forskellige typer af hjælpemidler herunder hygiejne omkring brugen
• At rådgive om onani, samleje m.v.
• Give hjælp til afprøvning og tilpasning af seksuelle hjælpemidler
• Give praktisk oplæring i selvtilfredsstillelse
• Anvisninger i forhold til onani fx at medarbejderen fører personens hånd, så vedkommende lærer at onanere. Vær opmærksom på, at hjælp til onani kun må finde sted i forbindelse med oplæring. Hjælp til onani må altså ikke være en hyppigt tilbagevendende ydelse
• Hjælp til formidling af kontakt til massør og sexarbejder. Det kan være en anvisning uden betaling fra medarbejderens side i forbindelse med seksualoplæring

Ved hjælp til konkakt til massør eller sexarbejder er det vigtigt, at medarbejderen forholder sig til mindsteindgrebsprincippet. Det er et stor indgreb at foreslå en sexarbejder som en del af oplæringen.

Hvis det gøres er det vigtigt, at lovgivningen overholdes, og det opfordres til at undersøge om sexarbejderen i sit arbejde er underlagt nogen form for ulovlig adfærd.

Borgeren køres ikke til massør eller sexarbejder.

Der kan være personlige, etniske elle religiøse årsager til, at medarbejderne ikke ønsker at foretage oplæringen, i så fald har medarbejderne pligt til at videregive opgaven til en anden – efter samtykke med borgeren.

Seksuelle krænkelser og overgreb skal forebygges gennem et åbent og positivt miljø, hvor seksuel trivsel er på dagsordenen hos både medarbejdere og borgere.

Retten til at sige nej – og åbenheden omkring, at det er i orden står centralt.

Forebyggelse indebærer, at medarbejderne arbejder med at styrke borgerens evne til at passe på sig selv. Det sker ved at styrke borgerens evne til at forstå og give udtryk for egne grænser samt respektere andres.

Seksuelle overgreb mod en borger på en institution er strafbart ifølge straffeloven.

Et seksuelt overgreb defineres ved, at en person er involveret i en seksuel aktivitet, som hun/han på grund af sin alder eller kognitive funktionsniveau ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af og derfor ikke er i stand til at give samtykke til.

Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som personen ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i og det kan foregå med eller uden fysisk kontakt.

Ved et seksuelt overgreb begået mod en borger, kan der derudover være tale om at:

• Personen siger tydeligt nej
• Personen ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt
• Personen tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt
• Krænkeren udnytter personens afhængighed eller egen magtposition
• Den seksuelle kontakt er baseret på krænkerens behov

Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan være:

• Når krænkeren kysser eller berører offerets krop eller kønsdele, har samleje med personen, har oralsex eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele

Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan være:

• Krænkeren blotter sig for personen, tvinger vedkommende til at se pornografiske billeder eller film, eller til at klæde sig af. Det kan også foregå over internettet

Se tegn og signaler på overgreb på Socialstyrelsens hjemmesiden.

 

Hvad gør man, når det er sket eller ved mistanke?

I den følgende præsenteret procedurer for hvorledes medarbejdere og ledere skal håndtere det, hvis der opstår mistanke eller konkret viden om et seksuelt overgreb.

Det anbefales, at de lokale retningslinjer indeholde svar på nedenstående spørgsmål:

• Hvordan handler man på et signal om overgreb?
• Hvordan støtter medarbejderne i praksis en borger, der har været udsat for et seksuelt overgreb?
• Hvad gør man, hvis borgeren er blevet krænket af familiemedlemmer?
• Hvem støtter den krænkede, og hvad består støtten i?
• Hvor skal hjælpen komme fra?
• Hvordan håndterer man en situation, hvor en beboer begår et seksuelt overgreb mod en medbeboer?
• Hvordan tilrettelægger medarbejderne indsatsen i forhold til krænkeren - og er der behov for hjælp til det?

Ved politianmeldelse er det vigtigt at huske, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. ”Leg” ikke detektiv, da det kan ødelægge politiets muligheder for efterforskning. Vær opmærksom på, at der ikke involveres flere personer end højst nødvendigt. Eventuelle beviser skal bevares ved at undgå, at offeret går i bad, ligesom sengetøj og tøj ikke må vaskes.

Når der er mistanke mod en medarbejder er det vigtigt, at Personaleafdelingen med det samme inddrages.

Det skal være trygt og sikkert at færdes som medarbejdere på sin arbejdsplads. Der kan dog til tider forekommer episoder af seksuel karakter. Det kan både være verbale og fysiske tilnærmelser fra borgerne. Dette er forhold som vedrører arbejdsmiljøet. På intranettet findes retningslinjer for håndtering af vold samt mobning og chikane. Dette er retningslinjer, der i begrænset omfang omhandler borgerens adfærd, men der kan hentes inspiration til den lokale drøftelse på institutionen.

De seksuelle krænkelser kan have mange forskellige udtryk, og det kan være en mere eller mindre bevist handling. For eksempel kan der være tale om blufærdighedskrænkende adfærd, som personen ikke har ment seksualiserende, men som i nogle tilfælde opfattes som krænkende. Sådanne episoder kan være udløst af, at en borger af forskellige grunde har svært ved at afkode, hvad der er acceptabelt i den sociale sammenhæng. Det kan for eksempel være borgere, der går nøgne rundt eller kun iklædt undertøj i fællesrum eller i offentlige rum.

Andre handlinger kan have en mere intim karakter. De er ofte ikke tænkt som en seksuel tilnærmelse fra borgerens side. Men på grund af borgerens udfordringer med at aflæse situationen, bliver de opfattet som krænkende. Det er for eksempel personer, der giver seksuelt ladede komplimenter og går for tæt på andre rent fysisk.

Andre episoder har en tydelig seksuel karakter, som ofte bunder i seksuelle frustrationer. Det kan for eksempel være borgere, der opfordrer til seksuelt samkvem eller fysisk rører ved seksualiserede dele af kroppen.

I mange tilfælde kan det være svært at skelne mellem på den ene side seksuel adfærd, der er uskadelig, og på den anden side bekymrende og uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Derfor er det nødvendigt på institutionen at tale om, hvilken adfærd vi identificerer som seksuelt grænseoverskridende og krænkende, og hvorfor. Medarbejdere vil nemlig ofte have forskellige grænser og opleve, at de ikke bliver påvirket på samme måde af samme seksuelle reaktioner eller frustrationer.