Information til dig der er ansat på Jobcenter Nyborg
Herunder finder du informationer til dig som både er ny eller garvet ansat i Jobcenter Nyborg. Du kan eksempelvis finde lidt information omkring hjemmearbejde, flex, sygdom og meget andet.
Information til medarbejdere
Hvem kan arbejde hjemme?
Det er Koordinatoren, der beslutter, hvilke medarbejdere der kan arbejde hjemme, i hvilket omfang der kan arbejdes hjemme, og hvilke arbejdsopgaver der kan løses hjemmefra.
Medarbejderen kan arbejde hjemme efter en konkret aftale med Koordinatoren.
Ledelsen kan til enhver tid bede medarbejderen om at møde op arbejdspladsen på en allerede planlagt hjemmearbejdsdag, hvis ledelsen skønner, at det er nødvendigt i forhold til driften.
Krav til hjemmearbejdet
Når medarbejderen arbejder hjemme, skal det fremgå af medarbejderens kalender. Medarbejderen har ansvaret for, at det står i kalenderen.
Medarbejderen skal være tilgængelig ved hjemmearbejde, så der er mulighed for at kontakte medarbejderen. Medarbejderen skal også stå til rådighed for virtuelle møder. På virtuelle møder skal medarbejderen fremstå professionel og følge samme retningslinjer
Arbejdstiden er den samme som på Jobcenter Nyborg, medmindre andet er aftalt.
Krav til hjemmearbejdspladsen
Det er en forudsætning for at kunne arbejde hjemme, at medarbejderen har en tilstrækkelig internetforbindelse og kan koble sig til Nyborg Kommunes systemer.
Databeskyttelse og it-sikkerhed
Ved hjemmearbejde gælder Jobcenter Nyborgs og Nyborg Kommunes øvrige politikker og retningslinjer. Det gælder særligt reglerne for it-sikkerhed og databeskyttelse – herunder at medarbejderen opbevarer og sletter persondata efter de retningslinjer, der er angivet i databeskyttelse
Du skal melde dit sygefravær til Merete Gommesen, tlf. 6333 7147, mail: meg@nyborg.dk
Sygefravær skal meddeles mellem klokken 07:45 til 08:00
I Nyborg Kommune har vi røgfri arbejdstid. Røgfri Arbejdstid i Nyborg Kommune skal sikre, at alle ansatte i Nyborg kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø uden de umiddelbare gener og den egentlige sundhedsfare, der er ved passiv rygning.

KOM-samtaler
Her finder du information om KOM-samtaler og om de 8 principper, som gælder for alle arbejdssteder, og du finder også inspiration til afholdelse af KOM-samtaler alt efter behov.


