Sådan arbejder vi med projekter

For at sikre en bedre koordinering af projekter på tværs af flere afdelinger, er der udarbejdet et fælles værktøj.

Det fælles projektværktøj består af tre dele:

  • En skabelon til kommissorium. Projektplanskabelonen/kommissorium finder du i Nova,  ved at du i dokumentoversigten på din Nova sag klikker på ’+opret’ for opret dokument, åbner Søg skabelon og søger på *kommissorium* under navn. Klikker på ’Vis resultat’ og du får skabelonen ’Skabelon til kommissorium - tværgående projekter’ frem – og vælger herefter ’næste’, hvis du bare vil bruge denne skabelon denne gang. Eller vælger ’+Tilføj favorit’ og har den så liggende til næste gang du skal lave et kommissorium på en Novasag, der er et tværgående projekt.
  • Praksisbeskrivelse til hjælp for projektarbejdet, forståelse af faser og roller.
  • Projektoverblikket til sikring af koordinering i kommunen. 

Projektoverblikket består af en mappe, hvor hver afdeling har deres eget arbejdsark. Her kan afdelingen skrive projekter ind, og de tværgående projekter linker automatisk til det samlede projektoverblik. Det samlede projektoverblik giver et fælles overblik over alle tværgående projekter i Nyborg Kommune. Du kan eksempelvis anvende overblikkets direkte links til KMD Sag, som fører dig videre til sagerne.

Hver afdeling har en ambassadør for projektarbejdet, der kan hjælpe dig i gang med arbejdet.

Til meget store og komplicerede projekter har nogle afdelinger mere avancerede projektværktøjer at styre med, det kan de fortsætte med, men skal bruge kommissorieskabelonen til ”forklæde” og lave ajourføring på projektoverblikket.

Ved gennemførelse af projekter i Nyborg Kommune skal regler og retningslinjer for informationssikkerhed overholdes. Alle projekter skal gennemføres ud fra en risikobaseret betragtning. Har du spørgsmål i den forbindelse kan du kontakte Digitalisering og I-sikkerhed.

Alt materiale finde i KMD Nova på S2017-24667.

Du finder desuden også projektoverblikket på F:\PROJEKTOVERBLIK I NYBORG KOMMUNE