Beslutningsprocessen
7. juni 2018 drøftede koordinationsgruppen Børn, Social, Skole og Kultur rygepolitik på skoleområdet og indstillede at HOU drøftede den nuværende rygepolitik
13. december 2018 blev punktet drøftet på HOU. Chefgruppen havde indstillet til røgfri arbejdstid pr. 1. januar 2020. HOU vurderede, at der skulle afsættes yderligere tid til drøftelser.
26. februar 2019 blev punktet igen drøftet på HOU. Der blev taget en principbeslutning om røgfri arbejdstid fra 1. august 2020.
15. maj 2019 blev oplæg til en ny rygepolitik samt hjælpeindsatser præsenteret for HOU. Da 2 medarbejderrepræsentanter udtrykte bekymring for uro i baglandet sendte ledelsen oplægget videre til politisk behandling.
17. juni 2019 vedtog Økonomiudvalget den nye rygepolitik og røgfri arbejdstid pr. 1. august 2020.
