Psykologisk rådgivning og krisehjælp
Information om psykologrådgivning ved Dansk Krisekorps A/S
Psykologordningen omfatter følgende:
Hjælp til
- Alle arbejdsrelaterede hændelser, fx overfald, trusler, chikane, røveri, arbejdsulykker, arbejdsbetinget stress, trivselsproblemer, fyring m.m.
- Privat relaterede årsager: Skilsmisse, misbrug (alkohol, medicin, ludomani), stress, implicering i alvorlig hændelse i fritiden, egen alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie (som er husstand, forældre, børn, svigerbørn og børnebørn).
Bevilling af timer
Der kan bevilges psykologisk rådgivning i op til 10 timer (pr. sag) således:
- Der er mulighed for anonym psykologisk rådgivning i de første 5 timer. Medarbejderen kan selv tage kontakt til Dansk Krisekorps A/S.
- Herefter skal den ansattes leder eller HR og Personale / Kia Nielsen involveres og kan bevilge yderligere op til 5 timer. Medarbejderen beslutter i samråd med psykologen, hvem der skal tages kontakt til. Formålet er, at få arbejdspladsen involveret såfremt der er tale om forhold som arbejdspladsen eller Nyborg Kommune skal tage hånd om.
- I enkeltstående tilfælde kan der være brug for at bevilge mere end 10 timer. I så fald er det op til lederen at beslutte dette og det finansieres af lederens eget budget.
Udvikling i forløb
Betingelsen for bevilling af timer forudsætter en positiv udvikling i forhold til problemstilling, time for time. Er der brug for at aflyse en aftalt tid, skal dette ske senest 24 timer før den aftalte tid. Ved udeblivelse uden afbud overvejes det fortsatte forløb.
Beskatning af psykologisk rådgivning
Vær opmærksom på, at psykologtimer til private hændelser og ikke arbejdsrelateret stress via lønadministrationen opgives til Skat. Der betales skat af 1046,- pr. time.
