Sådan skriver vi

Alle fællespostkasser og vores digitale postkasse i Nyborg Kommune har nedenstående autosvar:

Tak for din henvendelse til Nyborg Kommune.

Dette er en kvitteringsmail, der automatisk bliver sendt til dig som bekræftelse på, at vi har modtaget din e-mail. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt og senest inden 14 dage. I forbindelse med lukke- og helligdage kan svartiden dog være længere. 

Nyborg Byråd har vedtaget sagsbehandlingsfrister på de fleste sagsområder. Du finder sagsbehandlingsfristerne her.

Når du skriver til kommunen, behandler vi oplysninger om dig. Du kan læse vores privatlivspolitik her.

Som kommune vil vi gerne fremstå professionel i vores kommunikation, det indebærer også det autosvar, folk får tilbage, når de skriver til Nyborg Kommune – uanset hvilken afdeling, de henvender sig til.

Hvis I sidder med en fællespostkasse, der, ud fra jeres vurdering, har behov for yderligere information i autosvaret, så skal I sende en mail herom til kommunikation@nyborg.dk. Så sørger vi for, at autosvaret rettes til.

Når du skal holde ferie eller på anden måde er fraværende, så skal du selv sætte autosvar på din mail konto.

Du opsætter dit autosvar ved at klikke på Filer > Autosvar (fraværende). Husk at opsætte autosvaret for  afsendere både indenfor og udenfor organisationen. 

Du repræsenterer kommunen, så derfor skal autosvaret også signalere professionalisme og udvise saglighed. Vær konkret – og ikke personlig.
Det gælder uanset, om det er et eksternt eller internt autosvar. 

Eksempel på autosvar ved egen ferie og fravær

Tak for din mail.

Jeg er tilbage på kontoret mandag 24. juli 2024. Hastesager kan sendes til <din afdelings postkasse>.

God sommer.

Eksempel på autosvar ved lukkedage for administrationen

Tak for din mail.

Administrationen i Nyborg Kommune holder lukket fra og med 21. december 2024 til og med 1. januar 2025. Jeg besvarer din mail snarest herefter.

Glædelig jul og godt nytår.

Vi skriver altid telefonnumre, så der er mellemrum mellem de fire første tal og de fire sidste tal i nummeret. 

Eksempel

tlf. 6333 7708

Du skal altid bruge det korrekte navn på udvalg og afdelinger, når du kommunikerer.

Eksempel på politiske udvalg

Nyborg Kommune

Byrådet el. Nyborg Byråd

Økonomiudvalget

Beskæftigelse- og Intergrationsudvalget

Erhvervs- og Udviklingsudvalget

Klima- og Naturudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Skole- og Dagtilbudsudvalget

Social- og Handicapudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Teknik- og Miljøudvalget

Ældreudvalget

Eksempel på afdelinger

Arbejdsmarked- og Borgerservice

Byrådssekretariat

Børn og Skole

HR'

Kultur, Fritid og Turisme

Social og Familie

Sundhed og Ældre

Teknik, Miljø og Erhverv

Økonomi og Digitalisering

Titler skrives altid med småt (medmindre sætningen starter med en titel).

Eksempel på titel

... erfarer kommunaldirektør Tim Jeppesen

Kommunaldirektør Tim Jeppesen erfarer....

eller ved underskrift på breve:

Tim Jeppesen
kommunaldirektør

Skriv aldrig den foran en dato, medmindre det fungerer som en sætningsindleder.

Eksempler

24.9.2022

Onsdag 24.9.2022

Onsdag 24. september 2022

Klokkeslæt

Hele timetal skrives uden nuller. Vi skriver med punktum foran minutter - IKKE kolon eller komma.

Eksempler

Kl. 10-12

Kl. 10.30-12.30

Undgå forkortelser, hvor det er muligt, og skriv i stedet hele ordet/ordene.

Hvis du bruger forkortelser, så gør det korrekt.

Eksempel på de mest brugte forkortelser

kroner = kr. 

for eksempel = fx

klokken = kl.

jævnfør = jf.

kilometer = km

kilogram = kg

blandt andet = bl.a.

dags dato = d.d.

det vil sige =dvs.

eksklusiv = ekskl.

eller lignende = el.lign.

eventuel/eventuelt = evt.

henholdsvis = hhv.

i forbindelse med = ifm.

i henhold til = iht.

inklusiv = inkl.

journalnummer = j.nr.

jævnfør = jf.

maksimal/maksimum = maks.

med flere = m.fl.

med henblik på = mhp.

med hensyn til = mht.

med mere = mm.

med videre = mv.

milliard = mia.

million = mio.

minimal/minimum = min.

måned/måneder = md./mdr.

månedlig = mdl.

og andet/og andre = o.a.

og lignende = ol.

og så videre = osv.

paragraf = §

per = pr.

på grund af = pga.

vedrørende = vedr.

Vi skriver altid du, når vi tiltaler en modtager.

Hvis modtageren er enten en virksomhed eller forening, tiltaler vi dem ved deres virksomheds- eller foreningsnavn.

Som udgangspunkt bruger vi i Nyborg Kommune kun tiltaleformen De i forbindelse med kongelige besøg eller andre omstændigheder, hvor vi er blevet kontaktet i De-form.

Tal

Vi skriver altid tallene et til ni med bogstaver og tal fra 10 og opefter med tal.

Eksempel på sætninger med tal

Indbyggertallet i Nyborg Kommune er steget med tre procent.

15 kandidater stiller op til kommunalvalget.

Undtagelser

I sætninger, hvor du både skal bruge tal over og under 10, kan det dog være nødvendigt at afvige fra denne regel.

Her er det ok at skrive alle tal med tal, så du undgår et rodet udtryk.

Eksempel

8 procent af vælgerne stemte ja, mens 92 procent stemte nej.

Beløb

Kr. skrives altid efter beløbet. Vi skriver ikke decimaler, hvis det alligevel er nul.

Eksempel

1.000 kr.

954,53 kr. 

Kommareglerne kan virke komplicerede, men der er faktisk kun fem.

Her får du det korte overblik.

1. Der sættes komma i opremsninger.
   
   Han købte sild, ost og mælk.
   
   
2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser).
   

   I Serviceloven, § 49, stk. 2, kan du finde nærmere oplysninger...

   Servicelovens § 49, stk. 2...

   Fredag, 18. februar 2011.

   Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
   
   Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
   
   Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
   
   
3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger.
   
   Vinden peb, og tordenen rullede.
   
   At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.
   
   
4. Der kan sættes komma foran ledsætninger.
   
   Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
   
   Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
   
   Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?
   
   
5. Der sættes komma efter ledsætninger.
   
   Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
   
   Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
   
   Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
   
   Pigen der står i baren, er min søster eller Pigen, der står i baren, er min søster.

Vi henviser desuden til Dansk Sprognævns hjemmeside, hvor du kan læse mere om kommareglerne.

Tekster til web er på flere måder forskellige fra tekster beregnet til papir. Dette bør du tage hensyn til, når du skal udforme din tekst til vores hjemmeside, så du kan formidle dit indhold bedst muligt.

Hjælp din læser

Når du skriver en tekst til vores hjemmeside, er det vigtigt, at den både er letlæselig og overskuelig.

Læsning på internettet adskiller sig meget fra læsning på papir. Forskellen ligger først og fremmest i, at det er mere anstrengende at læse på en computerskærm frem for på papir.

Dertil kommer, at læseren ikke nærlæser webtekster igennem fra start til slut, men kun skimmer teksten igennem. 

Sådan gør du din tekst letlæselig og overskuelig

Start med det vigtigste først. Så kan læseren hurtigt gennemskue, om teksten indeholder noget brugbart. Ved lange tekster er det en god idé at starte med et resume. 

Skriv kort og præcist og undgå lange indviklede sætninger. Det er lettere for læseren at læse flere enkelte sætninger end én lang knudret sætning. Del teksten op i flere mindre afsnit med dækkende overskrifter. Det gør det muligt for læseren hurtigt at danne sig et overblik over teksten.

Undgå at bruge kursiv, BLOKBOGSTAVER og understregning i din tekst. Tekst i kursiv og blokbogstaver er meget svære at læse på en skærm, og understregning minder til forveksling om links. Brug gerne punktopstillinger. De gør teksten mere overskuelig og struktureret.

Skriv dine afsnit, så man kan skimme indholdet for brugbar information. Hvis læseren ikke hurtigt finder de ønskede oplysninger, er læseren væk igen med et enkelt klik. Læseren kommer sjældent igennem en hel tekst, men nøjes ofte kun med at læse de første afsnit. Derfor nytter det ikke noget, hvis teksten kun giver mening i sin helhed.

Læs korrektur på din tekst, det kan ikke siges ofte nok, inden du sender den til offentliggørelse på hjemmesiden. En tekst, der indeholder stave-, slå- og kommafejl, er irriterende at læse og får os som afsender til at fremstå sjusket og inkompetent.

Skriv dynamisk

Et dynamisk sprog er kendetegnet ved både at være aktivt og personligt. Fordelene ved at bruge et dynamisk sprog, når du skriver til hjemmesiden er, at det gør din tekst mere håndgribelig og letlæselig.

Samtidig betyder et dynamisk sprog, at din tekst bliver personlig og vedkommende for læseren, der hurtigt kan gennemskue, hvem der ønsker at kommunikere med hvem i teksten.

Brug aktive udsagnsord i nutid

Du tilfører din tekst dynamik ved at bruge aktive udsagnsord i nutid. Aktive udsagnsord har den fordel, at de gør det klart for læseren hvem, der kommunikerer med hvem i teksten. I modsætning til aktive udsagnsord skjuler passive udsagnsord tekstens aktører, og gør dit sprog mere statisk.

Eksempel

Skriv aktivt: Nyborg Kommune indleder snart kampagnen.

I stedet for passivt: Kampagnen indledes snart.

Som udgangspunkt er det bedst, at du benytter dig af aktive udsagnsord for at gøre din tekst så gennemskuelig som mulig for læseren.

I nogle tilfælde kan du dog have brug for ikke at love for meget eller undgå at give nogen skylden for noget, og der kan du med fordel bruge den passive form.

Det kunne eksempelvis være i forbindelse med kommunale besparelser, hvor du bevidst ønsker at nedtone kommunens rolle i en ubehagelig handling.

Her virker sætningen: "Tre medarbejdere fyres før jul" bedre end den mere direkte sætning: "Nyborg Kommune fyrer tre medarbejdere før jul."

Skriv personligt

Et personligt sprog hjælper læseren til at gennemskue præcist hvem, der kommunikerer med hvem i din tekst.

Når du bruger ord såsom jeg, du, I og vi i din tekst til hjemmesiden, skaber du nærhed og åbenhed mellem modtager og dig som afsender. I modsætning til det personlige sprog skaber et upersonligt sprogdistance mellem afsender og modtager, fordi ord som der og man skaber uklarhed om tekstens aktører.

Formålet med brevet – hvad og hvordan?

Inden du går i gang med at skrive dit brev, skal du overveje to ting:

Hvilket budskab/hvilke informationer vil vi gerne af med?

Hvilken relation ønsker vi at skabe til modtageren? – tonen i brevet.  

Hvorfor er det så vigtigt, hvordan vi skriver?

Det er bedst for alle parter, at du formulerer dit brev, så alle kan forstå det. Vi har et budskab, vi gerne vil af med, og det er vores ansvar, at borgeren læser og forstår det. Det er for det første bedst for borgeren, og så sparer det os for et opklarende telefonopkald efterfølgende.  

For hvad koster de forskellige former for kommunikation egentlig?

Der er blevet regnet lidt på, hvad de forskellige kanaler koster, og det er ret tydeligt, at vi skylder skatteborgerne at formulere vores breve ordentligt første gang – altså på et sprog, der ikke er snørklet, passivt og bagvendt, men derimod letlæseligt og forståeligt for modtageren.

Hvor en ekspedition via en selvbetjeningsløsning koster 3 kr., koster en telefonisk ekspedition 40 kr., personlig betjening 80 kr. og mails og breve 110 kr.

Derfor bør du altid overveje, om det er nødvendigt at skrive et brev, eller om det kan klares med et telefonopkald (og spare 70 kr.!) Er brevet nødvendigt, er det altså ret vigtigt, at det er skrevet, så borgerne forstår det, så de ikke skal ringe eller skrive til os for at få opklaret, hvad det er, der står…  

Hvordan skriver vi så er godt brev?

Husk altid på de 4 K’er

• Kort
• Klart
• Konkret
• Kærligt

Skriv kort

Læs altid dit brev kritisk igennem – er der noget, der kan udelades? Irrelevante oplysninger giver bare støj på linjen og forvirrer modtageren. Du må dog ikke springe ”mellemregningerne” over – så bliver det for indforstået.

Husk altid en sigende overskrift: 
Eks. Oplysning om mulighed for forhøjet boligstøtte efter regler for svært bevægelseshæmmede

Skriv klart

Forsøg ikke at pakke budskabet ind – heller ikke, når det er dårligt nyt. Hovedbudskaber skal stå i overskriften eller i første sætning – herefter forklaring og kommentarer/uddybning.

Undgå gummiord

”Inden alt for længe” – hvor længe er det?
”i rimeligt omfang” – hvor meget er det?
”så vidt muligt” – hvem afgør det?
”tilstrækkeligt” – hvor meget er det?
”velpumpede dæk” – præcis hvor pumpet er det?

Husk altid på, hvem du skriver til, og overvej dit ordvalg nøje.  

Skriv altid så konkret, som muligt

Vi har for vane at pakke ordene ind, og det skaber meget mere forvirring, end det gavner. kald en skovl for en skovl og ikke "et graveredskab" – det bliver meget lettere at forstå for os alle.

"Et befordringsmiddel" er et vidt begreb. Det kan være alt lige fra en personbil, varebil, bus, gravko m.m. Hvorfor ikke bare skrive, hvad det handler om fra starten? Vi ved det jo godt...  

Skriv konkret, men også personligt

Nogle gange har vi lyst til at tage afstand fra det, vi sender ud, og det er helt forståeligt. Men budskabet bliver på ingen måde sjovere at modtage, hvis det er pakket ind i en snørklet, upersonlig sætning, hvor meningen i værste fald udebliver.

Skala fra det mest upersonlige til det meget personlige:

1. Der anmodes om betaling til tiden.
2. Der anmodes om, at der betales til tiden.
3. Der anmodes om, at man betaler til tiden.
4. Man anmoder om, at der betales til tiden.
5. Man anmoder om, at man betaler til tiden.
6. Jeg anmoder dig om at betale til tiden.
7. Jeg anmoder om, at du betaler til tiden.
8. Jeg be’r dig om, at du betaler, når du skal.

Hvilken sætning vil du helst modtage?  

Skriv kærligt, så det passer ind i den konkrete sammenhæng

Vis at du tager ansvar for det, du sender ud – og det gør ikke noget, at du viser følelser.

Eksempel på e-mail 

Hej Helle
Det er dejligt at høre at cyklen hjælper dig godt og med hensyn til drejepude til bil, så har du henvendt dig det rigtige sted…

Eksempel på brev

”…Jeg må desværre oplyse dig om, at vi har ventetid på sagsbehandlingen…”

”…Du gøres venligst opmærksom på, at Nyborg Kommune ikke vedligeholder eller reparerer det bevilgede gelænder…”  

Undgå passiver

De skaber afstand og skjuler menneskene bag.

Passiver er verber, der ender på s, som fx ydes, tildeles, meddeles, gives

Eksempel 

”…Reparation af stoleliften afholdes af Nyborg Kommune efter forudgående aftale med Nyborg Kommune. Ved reparation bedes De kontakte terapeuten i Deres område. Der foretages ikke akutreparationer…”

Et alternativ kunne være 

”…Det er Nyborg Kommune, der står for eventuelle reparationer af stoleliften. Bliver det aktuelt, skal du kontakte en af terapeuterne på tlf. 6333 1122. Du må ikke selv reparere liften eller få andre til at gøre det. Jeg skal gøre opmærksom på, at vi desværre ikke har mulighed for at reparere stoleliften akut – der er som regel et par dages ventetid…”  

Sprog, der skaber distance

Et bureaukratisk, kommunalt sprog skaber distance til modtageren. Modtageren oplever i forvejen at være den lille – vi kommer med bureaukratisk sprog til at bekræfte den antagelse.

Det kan simpelthen være svært at forstå, når vi skriver meget bureaukratisk – det skaber frustration og i værste fald mistillid.  

Opbygningen af brevet

Det gode brev svarer på hv-ordene, hvad, hvorfor og hvilke?

• Sigende overskrift
• Det vigtigste først - afgørelsen
• Hvorfor - begrundelsen
• Hvilke konsekvenser/handlemuligheder  

Undgå papirord

Brug ikke ord, som du ikke bruger i daglig tale, som fx skrivelse, fremsender, såfremt, anmoder om, i henhold til.

Papirord skaber distance til den, der modtager dit brev, og de er med til at skabe tvivl om, hvad der egentlig står. Skriv så direkte som muligt, så der ikke er tvivl om budskabet. 

Afgørelse er egentlig et fy-ord

I hvert fald er ord, der ender på -else, -ing, -ning, -ende, -hed og -ion med til at gøre teksterne abstrakte, upersonlige og tungere end nødvendigt.

Skriv korte sætninger

Korte sætninger formidler budskabet bedre end meget lange sætninger. En tommelfingerregel siger maksimalt 15-18 ord i en sætning. Jo mere kompliceret sagen er, jo kortere skal sætningerne være.  

Læs dine breve højt

Tit bliver vi rådet til at få andre til at læse vores tekster, det er bare ikke altid realistisk i en travl hverdag. Prøv i stedet at læse dine breve højt for dig selv. Det hjælper dig med at tjekke, om teksten er god og til at forstå. 
- Det er ingen undskyldning at du sidder på kontor med andre – man kan godt læse højt inde i sig selv… (ellers så gå ud på toilettet!)  

"No goes" kan nemt og hurtigt blive til "goes"

Du kan nemt og hurtigt gøre dit brev lidt lettere at forstå, blot ved at bruge de ord, du bruger, når du taler.

Skriv fx:

• "i år" i stedet for "indeværende år"
• "den/det" eller "denne/dette" i stedet for "nærværende"
• "begynde" i stedet for "påbegynde"
• "alle" i stedet for "samtlige"
• "brev" i stedet for "skrivelse"
• "hvis" i stedet for "såfremt"
• "vi/jeg" i stedet for "undertegnede"
• "og" i stedet for "samt"
• "nødvendig" i stedet for "fornøden"
• "hvordan" i stedet for "hvorledes"
• "så" i stedet for "således"
• "sende" i stedet for "fremsende"
• "er behandlet" i stedet for "har været genstand for behandling"
• "for at" i stedet for "med det formål at"
• "skal/har pligt til" i stedet for "er pligtig at"
• "om året" i stedet for "på årsbasis"
• "da" i stedet for "på det tidspunkt da"
• "ligesom" i stedet for "i lighed med"
• "findes/er" i stedet for "forefindes"

Det er ikke en doktorafhandling, du skal skrive, men derimod et brev til en borger, der skal forstå, hvad du skriver - og allerhelst første gang, da brevet i sig selv er dyr nok...

Akademiske vendinger og komplicerede ord er kun med til at gøre dit brev sværere at forstå for modtageren.

Tjekliste

Inden du sender dit brev ud, er det en god idé lige at tjekke, om du har husket disse 5 ting:

• Overskriften rummer brevets vigtigste budskab
• Brevet indeholder kun oplysninger, der giver mening for modtageren (ikke oplysninger kun til glæde for afsender/andre)
• Brevet har en tydelig afsender, det betyder ingen udsagnsord, der ender på ’s’
• Der er luget ud i ord, der ender på: -else, -ing, -ning, -ende, -hed og -ion.
• Papirordene er erstattet med dagligdagsord fx ’sender’ i stedet for ’fremsender’

En god tommelfingerregel

Formuler altid dit brev som du ville forklare det i telefonen, når de ringer efter modtagelsen for at spørge, hvad der egentlig står. Du sparer et telefonopkald og i bedste fald får du en glad tilbagemelding fra en borger, der rent faktisk har læst og forstået meningen med brevet :o)  

Feedback eller opfølgning?

Er du i tvivl, om dit brev er formuleret lidt for snørklet? Eller har din afdeling brug nogle gode tips til at blive bedre til at skrive breve, giver vi gerne tilbagemeldinger og deltager også gerne på afdelingsmøder.

Ring eller skriv til Sussie, tlf. 7766 eller e-mail: sbhc@nyborg.dk 

Den sociale Ankestyrelse har lavet en pjece med en opskrift på at skrive en god afgørelse.

Pjecen indeholder

1. Hvad er en god afgørelse?
2. Opskrift på at skrive en afgørelse.
3. Forklaring af begreber.
4. Eksempel på en samlet kommunal afgørelse.
5. Lovtekster.
6. Nyttige hjemmesider.
7. Tjekliste.

Du kender det godt

Indbakken er fyldt op, og der går ikke mange sekunder, fra du har slettet en, til der dukker to nye op.

Alle e-mails koster tid - og de dyre er dem, der ikke har relevans for dig eller dit arbejde.

Er din e-mail relevant?

Inden du overhovedet skriver en e-mail, skal du overveje, om den er relevant for modtageren. Måske budskabet egner sig bedre til et telefonopkald eller et personligt møde.

Find en præcis overskrift

Skriv altid essensen af e-mailens indhold i emnelinjen, så modtageren fra starten er klar over, hvad e-mailen handler om.

En klar og tydelig emnelinje signalerer også, hvor vigtig e-mailen er. Og så er den meget lettere at søge frem, end hvis emnelinjen siger "Hej hej" eller "T.O."

Skriv korte e-mails, fordi

• de kræver mindre af modtageren.
• de bliver læst til ende.
• de er lettere at huske.
• budskabet fremgår mere tydeligt.

Nogle gange er det vanskeligt at skrive en kort e-mail. Du kan gøre budskabet i længere beskeder mere overskueligt, hvis du bruger mellemoverskrifter og stiller budskaberne op i punkter.

Skriv det vigtigste først

E-mails opfordrer til hurtig gennemlæsning af budskaber. Derfor skal det vigtigste altid placeres først i e-mailen, så modtageren hurtigt fanger budskabet.

Skriv hvad du mener

Skriv direkte og korrekt. Hvis du forventer noget af modtageren, skal du også formulere det som en forventning og ikke som fx et spørgsmål.

Eksempel: Vil du sørge for, at borgeren får et svar?
Skriv hellere: Jeg regner med, at du sørger for, at borgeren får et svar.

Brug ikke ironi eller kritik

Ironi er meget svær at forstå, hvis ikke man kan se eller høre modtageren. Derfor bør du ikke bruge ironi i e-mails.

E-mails er uegnet til kritik og diskussioner, fordi de emner ofte er forbundet med følelser. Derfor bør du bruge andre kommunikationskanaler til sådanne emner, fx telefon eller et personligt møde.

Husk personligheden

E-mails er ofte kendetegnet ved at være kommunikation mellem to personer eller en afgrænset gruppe af mennesker. Brug derfor altid de personlige betegnelser "du" og "jeg". Det gør kommunikationen mere vedkommende og personlig.

Et udråbstegn er et meget omdiskuteret og alt for brugt tegn, der kan sætte gang i flere forskellige følelser.

Nogle opfatter det som det, det faktisk er – nemlig en markering af et udråb.

Andre – og det er slet ikke så få – bruger det derimod med alt for løs hånd, mens de helt og aldeles forklejner det ellers så fikse og yderst brugbare punktum.

Alle tegn har sin egen funktion

Dette gælder også for udråbstegn. Et udråbstegn er IKKE det samme som et punktum, så lad nu være med at bruge det som et sådan! (Ja, dette er faktisk et udråb).

Et udråbstegn skal altid bruges med en god portion varsomhed, så gør dig selv og din modtager den tjeneste lige at stoppe op en gang og tænke: "Hmm er dette virkeligt et udråb, eller skal jeg bare bruge et kedeligt punktum?"

I langt de fleste tilfælde bør du vælge punktummet

"Hej Lone" er fx IKKE et udråb, så der er slet ingen grund til at bruge et udråbstegn og skrive "Hej Lone!" Medmindre du selvfølgelig har trang til at råbe af Lone. For det er faktisk sådan, mange modtagere opfatter det, når de læser et udråbstegn. Og med god grund...

- "Jeg kunne evt. sende mit forslag til dig, når vi har haft projektgruppemøde i næste uge!" er heller ikke et udråb – nærmere et camoufleret spørgsmål, så hvis du af en eller anden grund har set dig sur på punktummet, kan du med fordel bruge et spørgsmålstegn.

Det er ganske enkelt

Udråbstegn bruges til udråb, spørgsmålstegn bruges til spørgsmål, kommaer bruges til at dele sætningen grammatisk op, punktummer bruges til at afslutte en sætning.

Og glem nu ikke...

...at vi, som i mange andre henseender, har en kvote af udråbstegn, som vi skal bruge med omtanke. En dag slipper de op for dig, og så står du lige pludselig og mangler et, fordi du har været lidt skødesløs i din brug af dem – og så må du bide i det sure æble og ty til det kedelige, men stabile punktum.

Byrådssekretariat

City Council Secretariat

HR

Human Resources

Økonomi og Digitalisering

Finance and Digitalization Department

Sundhed og Ældre

Department of Health and Elder Care

Teknik, Miljø og Erhverv

Department of Planning, Environment and Business Services 

Kultur, Fritid og Turisme

Department of Culture, Leisure and Tourism 

Børn og Skole

Department of Children’s Services and School

Social og Familie

Department of Social Services and Family

Arbejdsmarked og Borgerservice

Department of Employment and Citizen Services

Beskæftigelseschef

Head of Employment

Borgerrådgiver

Citizen Consultant

Borgerservicechef

Head of Citizen Services

Borgmester

Mayor

Børnechef

Head of Children’s Services

Jobcenterchef

Head of the Employment Center

Kommunaldirektør

Chief Executive Officer

Sekretariatschef

Head of Secretariat

Skole- og Kulturchef

Head of School and Culture

Sundheds- og Ældrechef

Head of Health and Elder Care

Teknisk chef

Head of Planning

Socialchef

Head of Social Services

Økonomi- og Digitaliseringsdirektør

Chief of Financial Affairs and Digitalization

Chef

Head of

Direktør

Chief 

Gruppeleder

Team Leader

Ingeniør

Engineer

Konstitueret 

Acting

Konsulent

Consultant

Leder

Leader

Sagsbehandler

Case Manager

Sekretær

Secretary

Souschef

Deputy head of

Specialist

Specialist

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Committee for Employment and Integration

Byrådet

City Council

Erhvervs- og Udviklingsudvalget

Committee for Business and Development

Kultur- og Fritidsudvalget

Committee for Culture and Leisure

Skole- og Dagtilbudsudvalget

Committee for School and Day Care

Social- og Handicapudvalget

Committee for Social and Handicap

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Committee for Health and Disease Prevention

Teknik- og Miljøudvalget

Committee for Planning and Environment

Klima- og Naturudvalget

Committee for Climate and Nature

Ældreudvalget

Committee for Elder Care

Økonomiudvalget

Finance Committee