Frivillighed

Gør din afdeling eller institution frivilligparat og samarbejdsklar.

Vidste du at der er noget der hedder frivilligparathed og samarbejdsklar?

Som en del af kommunens arbejde med at forbedre livskvaliteten for vores borgere er samarbejdet med frivillige og civilsamfundet en uundværlig ressource. Vi har alle et ansvar for at sikre, at kommunen er både frivilligparat og samarbejdsklar – det vil sige, at vi er klar til at samarbejde med foreninger og organisationer og involvere frivillige på alle tænkelige områder. Dette kræver, at vi kender mulighederne, ser potentialet og aktivt engagerer os i at gøre samarbejde og involvering til en naturlig del af vores daglige arbejde. Civilsamfundet, herunder foreninger og frivillige kan hjælpe med at løse dagligdagsopgaver, nå ud til flere borgere og tilføre et ekstra lag af engagement og omtanke. Frivillige kan være en integreret del af den service, vi tilbyder borgerne. Dette er noget, vi alle kan være med til at styrke, uanset hvilket område vi arbejder med.