Borgerinddragelse og samskabelse

Borgerinddragelse er en proces, hvor borgere får mulighed for at påvirke beslutninger, der vedrører deres liv og samfund. Det kan i Nyborg Kommune ske på mange niveauer – fra høringer og spørgeskemaundersøgelser til mere direkte dialog og samarbejde med myndigheder og politikere.

Formålet med borgerinddragelse er først og fremmest at styrke demokratiet, øge legitimiteten af beslutninger og skabe bedre løsninger gennem inddragelse af forskellige perspektiver og erfaringer. Når borgere engageres aktivt, kan det føre til større ejerskab over politiske beslutninger og en stærkere følelse af fællesskab og ansvar i samfundet.

I arbejdet med inddragelse er det vigtigt at forstå, at formålet spiller en central rolle i valg af metode og tilgang.

Ønsker vi fx at styrke civilsamfundets medbestemmelse, samt ansvarliggøre dem og give dem større handlekompetence, skal vi også være villige til at afgive noget af beslutningsmagt. Hvis formålet derimod er at informere borgerne om beslutninger, skal vi undgå at give indtryk af, at de har medbestemmelse. Derfor er det første skridt i en borgerinddragelsesproces at definere formålet klart. Er vi fx ude på afdække behov og ønsker, eller er vi ude efter en dialog, der kan lede til konkret samarbejde og beslutningstagning?

LÆS MERE OM BORGERINDDRAGELSE HER:

• Aalborg Universitet. (n.d.). Metodekatalog for borgerinddragelse. Tilgængelig på: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/369729535/3740839_Metodekatalog_AAU.pdf
• Center for Borgerdialog. (n.d.). Borgerinddragelse og samskabelse. Tilgængelig på: https://centerforborgerdialog.dk/borger-inddragelse-samskabelse/
• Helsingør Kommune. (n.d.). Metode- og idekatalog for politik for borgerinddragelse i Helsingør Kommune. Tilgængelig på: https://helsingor.dk/Media/638373796553451161/metode-og-idekatalog-for-politik-for-borgerinddragelse-i-helsingoer-kommune.pdf
• (n.d.). Borgersamarbejde og inddragelse. Tilgængelig på: https://www.komponent.dk/borgersamarbejde/inddragelse
• Nyborg Kommune. (n.d.). Viskaber – Samarbejde og innovation i Nyborg. Tilgængelig på: https://viskaber.nyborg.dk/da-DK/
• Rambøll Xact. (n.d.). Brugerinddragelse: Få dine brugeres idéer og perspektiver. Tilgængelig på: https://rambollxact.dk/blog/brugerinddragelse-faa-dine-brugeres-ideer-og-perspektiver
• dk. (n.d.). Forsker i borgerinddragelse – Vi skal vide, hvad vi vil med borgerne. Tilgængelig på: https://vpt.dk/kerneopgaven/forsker-i-borgerinddragelse-vi-skal-vide-hvad-vi-vil-med-borgerne

Samskabelse er en tilgang, hvor kommunale medarbejdere og ledere ikke blot involverer civilsamfundet i opgaveløsningen, men også samarbejder på tværs af sektorer og fagligheder om at udvikle løsninger på konkrete udfordringer. Løsninger, der både imødekommer borgernes behov og adresserer samfundsmæssige udfordringer. Det handler om at skabe en dynamisk proces, som giver værdi for alle parter gennem aktiv deltagelse og partnerskab.

For at sikre en effektiv implementering af samskabelse i Nyborg Kommune er det nødvendigt at anvende metoder, der fremmer samarbejde, vidensdeling og involvering af alle aktører. I denne guide præsenteres nogle af de mest anvendte metoder, inspireret af blandt andet Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA og Ingerfair, der arbejder med at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund.

Tænk de civile aktører ind som medskabere
Samskabelse som indebærer, at civile aktører ikke blot inddrages, men aktivt medskaber løsninger og beslutninger, kræver en høj grad af medbestemmelse og ansvar. For at aktivere og engagere civile aktører er det afgørende, at de får en reel stemme i beslutningsprocesserne. For medarbejdere og ledelse betyder det at man skal give plads til civilsamfundets input og være villige til at dele beslutningskompetencen.

Når borgere, foreninger og frivillige oplever reel inddragelse, styrkes deres ejerskab og engagement i de initiativer, de er en del af. Det kan føre til mere målrettede indsatser og løsninger, der bedre afspejler samfundets behov.

Samskabelse som mindset
Samskabelse bygger på principper om ligeværdighed, fælles ansvar og deling af ressourcer. I en kommunal kontekst indebærer samskabelse, at medarbejdere, ledere, frivillige organisationer og borgere sammen bidrager til at løse sociale, økonomiske og kulturelle udfordringer. Det kræver et samskabende mindset – en bevidsthed om at inddrage relevante aktører tidligt i processen. Mens denne tilgang har været udbredt i dele af organisationsverdenen i årtier, er den relativt ny i mange kommuner. At tænke samarbejde ind fra starten, i stedet for først at inddrage borgere og civilsamfundsaktører, når planerne allerede er lagt, repræsenterer et paradigmeskifte, der kan  - og allerede er i gang med at, skabe markante forandringer.

Det samskabende mindset indebærer også en erkendelse af, at ingen – hverken ledere eller medarbejdere – kan eller skal vide alt. De bedste løsninger opstår, når vi erkender vores begrænsninger og aktivt inviterer andre med viden og indsigt til at bidrage.

Hvorfor samskabelse?
Der er et stigende fokus på samskabelse i kommunerne, da det skaber mere helhedsorienterede og bæredygtige løsninger. Gennem samarbejde med civilsamfundet kan kommunen udvikle mere målrettede og relevante initiativer. Samskabelse styrker samtidig borgernes engagement og ansvar for deres lokalsamfund, hvilket understøtter målet om et mere fællesskabsorienteret samfund.

Desuden giver samskabelse mulighed for at udnytte de mange ressourcer og kompetencer i civilsamfundet. Det kan føre til øget innovation, bedre ressourceudnyttelse og en stærkere social, økonomisk og strukturel sammenhængskraft.

Samskabelse i praksis
For at lykkes med samskabelse er der flere grundlæggende elementer, der skal være på plads:

• Ligeværdigt samarbejde: Alle aktører – borgere, frivillige organisationer og kommunale medarbejdere – skal betragtes som ligeværdige parter, hvor deres viden og erfaringer anerkendes og respekteres
• Deling af ansvar: Samskabelse indebærer, at alle involverede parter tager ansvar for både processen og resultatet og bidrager aktivt
• Åben dialog og kommunikation: En åben og ærlig kommunikation er essentiel, så alle aktører får mulighed for at dele deres perspektiver og behov
• Fælles mål: Samskabelse fungerer bedst, når der er en tydelig forståelse af de fælles mål, og hvordan de forskellige bidrag fører til det ønskede resultat.

Udfordringer og potentialer
I en kommunal sammenhæng kan samskabelse udfordres af magtdynamikker og hierarkier, som kan påvirke samarbejdet. Det kræver en aktiv indsats for at skabe ligeværdighed og nedbryde barrierer. Derudover kan forskellige arbejdsmetoder og kulturer mellem kommunale medarbejdere og civile aktører give anledning til udfordringer, men disse forskelle rummer også et stort potentiale for innovation, når de håndteres med åbenhed og respekt.

Samskabelse giver mulighed for at udvikle nytænkende løsninger ved at samle kompetencer og perspektiver fra både medarbejdere, ledere, borgere og frivillige aktører. Det styrker relationerne mellem kommunen og borgerne og skaber større engagement og ejerskab over de fælles løsninger.

Som medarbejder eller leder i Nyborg Kommune har du en central rolle i at understøtte og facilitere denne proces, så kommunen kan udvikle bæredygtige løsninger, der skaber reel værdi for borgerne.

Tilgange og valg af metoder

Der findes et væld af metoder til borgerinddragelse og samskabelse, som spænder fra simple informationsmøder til mere samarbejdende processer. Metoderne kan med fordel opdeles i tre grupper:

1. Behovsidentificering: Interviews, observationer og spørgeskemaer kan bruges til at afdække behov
2. Dialogbaserede metoder: Workshops, fokusgrupper og metoder som Photovoice, hvor borgerne får mulighed for at udtrykke sig gennem billeder, er eksempler på metoder, der fremmer dialog
3. Kombinerede metoder: En metode, der kombinerer flere tilgange i et struktureret forløb, hvor behovsidentifikation og dialog anvendes på forskellige tidspunkter i processen.

Valget af metode bør afhænge af, hvilken grad af indflydelse man ønsker at give borgerne i beslutningsprocessen. Fra simpel information og konsultation til aktiv medbestemmelse og samarbejde – det er som nævnt vigtigt at matche metoden med formålet.

I Nyborg kommune arbejder vi med inddragelse på alle niveauer og på mange forskellige måder.  Nogle afdelinger arbejder med store samskabelsesprojekter med involvering af mange civile aktører, mens andre afdelinger finder det mest oplagt at gøre brug af metoder hvor borgerne bliver hørt, men ikke direkte involveret. 

 

 

Du kan i dit arbejde evt. lade dig inspirere af følgende metodiske tilgange:

Medskabelse (Co-design)

Medskabelse involverer borgere, frivillige og kommunale medarbejdere i udviklingen af løsninger gennem samarbejde i workshops og møder. Det sikrer, at løsningerne er relevante og styrker ejerskab. Fordelene er innovative løsninger og øget engagement, men det kan være tidskrævende og kræver ressourcer til koordinering.

Metoder:

1. Workshops – Samle relevante aktører for at udvikle og forfine idéer i fællesskab
2. Idégenereringsmøder – Brainstorming med borgere og medarbejdere
3. Prototyping – Udvikling og test af løsninger i praksis
4. Partnerskaber – Samarbejde med frivillige og organisationer for fælles indsats.

 

Assets-baseret tilgang

Denne tilgang fokuserer på at identificere og drage fordel af eksisterende ressourcer i lokalsamfundet frem for at se på mangler. Det styrker fællesskaber og fører til bæredygtige løsninger. Dog kan det være udfordrende at kortlægge ressourcer og sikre, at behov ikke overses.

Metoder:

1. Ressourcekortlægning – Identificere fællesskabets styrker og kompetencer
2. Netværksopbygning – Skabe forbindelser mellem borgere og aktører
3. Kapacitetsopbygning – Uddannelse og udvikling af lokale ressourcer
4. Frivilligindsats – Mobilisere og understøtte lokalt engagement.

 

Dialogbaserede metoder

Disse metoder fremmer åben kommunikation og samarbejde gennem løbende samtaler. De styrker forståelse og tillid, men kræver struktur og ressourcer for at være effektive.

Metoder:

1. Borgermøder – Åbne samtaler om lokale udfordringer
2. Fokusgrupper – Mindre grupper til dybdegående dialog
3. Faciliterede samtaler – Styrede dialoger med klare mål
4. Digitale dialogplatforme – Online fora for løbende interaktion.

I Nyborg Kommune vil vi gerne arbejde med konceptet hjertesager gennem etableringen af relevante aktionsgrupper. Mange afdelinger gør det allerede – bevidst eller ubevidst.

Et af de mest effektive redskaber i samarbejdet er at arbejde med såkaldte "hjertesager". En "hjertesag" er et område, hvor både kommune og civilsamfund har en fælles interesse og passion. Det kan være en specifik samfundsudfordring, som borgerne og de frivillige organisationer brænder for, eller et område, der er af særlig betydning for lokalsamfundet, såsom integration, sundhed, børn og unge, ældrepleje eller bæredygtighed. På disse områder kan man oprette aktionsgrupper, som samler aktører fra både kommune og civilsamfund for at arbejde målrettet mod løsninger. Nedenstående figur viser tre konkrete eksempler:

Samarbejdet mellem kommune og civilsamfund om hjertesager og etableringen af relevante aktionsgrupper er en spændende og innovativ metode til gennem mobiliseringen af et lokalt engagement at adressere og løse lokale samfundsudfordringer. Hjertesager har altså  potentiale til at engagerer både kommunale og civile aktører omkring en fælles sag. Aktionsgrupper sikrer, at ideer bliver omsat til konkrete løsninger og handling. Som kommunal leder eller medarbejder kan du spille en central rolle i at understøtte og facilitere dette samarbejde, så både kommunen og civilsamfundet kan arbejde sammen om at skabe positive forandringer i Nyborg Kommune.

 

Case 1
Hjertesag: Hvordan skaber vi mere liv på havnen?

Aktionsgruppen: Introduceres for udfordringen og inviteres til at finde kreative løsninger.
Inviterede kunne her være maritime foreninger, beboerforeninger, everhvervsliv, borgere, unge der bruger havnen fx ungeråd el. ungdomsskolen m.fl.

Mulig handling: Fx kommunal etablering af konkrete havnemiljøer og forskønnelse med afsæt i aktionsgruppens input. Foreningsdrevne initiativer fx havnekoncerter og/eller borgerdrevne/ungedrevne aktiviteter på havnen, mm. 

Case 2

Hjertesag: Hvordan sikre vi at alle børn og unge kan gå til en fritidsaktivitet? 

 

Aktionsgruppen: Introduceres for udfordringen og inviteres til at finde kreative løsninger. Inviterede kunne her være relevante fritidsklubber og Ungdomshuse, Idrætsforeninger og øvrig foreningsliv, kulturinstitutioner, organisationer fx Broen Nyborg, Red Barnet ungdom, Sind Ungdom, Ungdommens Røde Kors mf., forældrenetværk/skolebestyrelser.  

Mulig handling: Etablering og koordinering af økonomiske støtteordninger eller tilskud, der hjælper familier med lavere indkomst til at betale for aktiviteter, samt målrettet information til både forældre og børn om de forskellige fritidstilbud i kommunen. Forældreinitiativ til organisering af fælles transportmuligheder til og fra fritidsaktiviteter, så geografiske barrierer ikke bliver et problem. Foreningsdrevet oprettelse af et mentorsystem, hvor frivillige hjælper børn og unge med at komme i gang med aktiviteter, de ellers ikke ville have adgang til.

 

Case 3

Hjertesag: Hvordan sikre vi et bedre landsby-samarbejde? 

Aktionsgruppen: Introduceres for udfordringen og inviteres til at finde kreative løsninger. Inviterede kunne her være de lokale landsbyråd herunder fx Tårup og Frørup Landsbyråd, borgerforeningerne, aktivgrupper, forsamlingshuse og øvrige lokale frivillige foreninger, der kan være initiativskabere. 

Mulig handling: En kommunalt drevet udvikling af en digital platform eller fysisk oversigt over de tilbud, der findes i hver landsby. En frivilligdrevet oprettelse og afvikling af en landsbypris for bedste samarbejde og bæredygtige initiativer, som kan motivere andre landsbyer til at forbedre deres samarbejde. Forenings- og frivilligdrevet oprettelse af fælles arrangementer som festivaler, markeder eller kulturarrangementer, hvor alle landsbyer inviteres til at deltage og samarbejde.

 

Hvorfor er det vigtigt at tale sammen om vores hjertesager?

Jo, det er de, fordi, at ’hjertesager’ skaber en naturlig platform for samarbejde, da en hjertesag ofte kan engagerer både de civile og de offentlige aktører på et følelsesmæssigt og handlingsorienteret plan. Når en sag er noget, man virkelig brænder for, skaber det et stærkt fællesskab og en høj grad af motivation for at finde løsninger. Dette kan være med til at skabe et mere dynamisk og effektivt samarbejde, hvor alle parter investerer ressourcer og viden i at nå de fælles mål.

I dette kapitel kigger vi nærmere på, hvordan du kan arbejde med hjertesager og aktionsgrupper i samarbejdet med civilsamfundet, og hvordan du som kommunal medarbejder kan understøtte disse initiativer.

Hvordan finder du hjertesager?

• Hvad optager dig særligt i dit arbejde? Hvad vil du gerne ændre eller lykkes med? Hvad ville gøre en væsentlig forskel for borgerne og vores lokalsamfund? Det er altid et godt sted at starte med at se på de forhold, der udfordre i ens eget arbejde.
• Lyt til civilsamfundet: De frivillige organisationer er ofte de første til at opdage lokale udfordringer og behov. Mød op til deres arrangementer eller afhold uformelle samtaler for at høre, hvilke emner de føler sig særligt engagerede i. Måske har I fælles hjertesager.
  
  
• Identificér lokale udfordringer: Samarbejd med dine kolleger i kommunen for at finde områder, der kræver særlig opmærksomhed. Dette kan være på baggrund af borgernes feedback, politiske mål eller konkrete samfundsudfordringer.
  
  
• Skab en fælles forståelse: Når du har identificeret en potentiel hjertesag, er det vigtigt at skabe en fælles forståelse af, hvorfor denne sag er vigtig for både kommunen og civilsamfundet. Dette kan gøres gennem workshops, møder og dialog, hvor alle aktører kan dele deres perspektiver og engagement.

Hjertesager fungerer som et bindeled mellem den kommunale og den frivillige sektor. Når kommune og civilsamfund arbejder sammen om en hjertesag, skaber de et fælles mål, der engagerer alle parter og giver mulighed for et stærkt samarbejde, der er baseret på gensidig respekt og forståelse.

Aktionsgrupper – Fra idé til handling

Et godt eksempel på hjertesager er samfundskriser, der på kort tid forener og driver mennesker til handling for en større sag. Når en hjertesag er identificeret, kan arbejdet med fordel forankres i en aktionsgruppe, som sikrer, at arbejdet med at løse udfordringerne bliver konkret og målrettet – og koordineres, så alle aktører ved, hvem der gør hvad.

En aktionsgruppe er en tværsektoriel gruppe, der samler aktører fra både kommune og civilsamfund for at samarbejde om at udvikle og implementere løsninger. Aktionsgruppen har til formål at skabe ’handling’ – deraf ordet ’action’. Målet er i et samskabelsesøjemed at udvikle og gennemføre løsninger på en specifik udfordring (hjertesag).

Men som nævnt også at koordinere ansvar samt definere en helt konkret opgave og arbejdsfordeling, som alle aktører er bekendt med. Gruppen består typisk af repræsentanter fra kommunen, frivillige organisationer, private aktører og borgerne selv.
Kort sagt ALLE der kan og vil bidrage med konkrete handlinger!

Hvis du som medarbejder eller leder i Nyborg kommune mangler overblik over hvem du potentielt kan invitere med ind i din aktionsgruppe kan du finde relevante frivillige foreninger og fællesskaber ved at orientere dig her:

• På Frivilligcenter Nyborgs hjemmeside, hvor deres medlemsforeninger fremgår
• I Den Sociale Vejviser, der samler frivillige og kommunale tilbud
• På Fritidsportalen, hvor mange af Nyborg Kommunes folkeoplysende foreninger fremgår.

Aktionsgrupper er effektive fordi de giver mulighed for at arbejde målrettet og praktisk med konkrete problemer, samtidig med at de drager nytte af de forskellige aktørers viden og ressourcer. Det gør det lettere at finde løsninger, der er bæredygtige og tilpasset de lokale behov. Desuden skaber aktionsgrupper rum for innovation, hvor nye idéer kan blive afprøvet i praksis. Når en aktionsgruppe er etableret, er det vigtigt at fastholde momentum og sikre, at gruppen har de nødvendige ressourcer til at gennemføre arbejdet. Dette kan inkludere økonomisk støtte, praktisk hjælp og adgang til viden og netværk.

Hvordan organiserer du en aktionsgruppe?

• Inviter aktører med, der kan skabe handling og tage ansvar/initiativ og som ønsker at bidrage. Fokus er på koordinering af handlingsrettede initiativer og tiltag.
• Definér et klart mål: For at aktionsgruppen skal være effektiv, er det vigtigt, at alle parter er enige om, hvad gruppen arbejder hen imod. Hvilken udfordring er det der skal løses?
• Sørg for mangfoldighed i gruppen: En aktionsgruppe bør sammensættes af personer med forskellige kompetencer og perspektiver. Det kan inkludere repræsentanter fra civilsamfundet, kommunen, private virksomheder, foreninger og borgergrupper. Jo bredere gruppens sammensætning er, desto mere kreative og effektive vil løsningerne sandsynligvis være.
• Skab arbejdsdeling og ansvar: Det er vigtigt at man, i fællesskab, får definere klart, hvad hver deltager i aktionsgruppen kan bidrage med og har ansvar for. Dette kan være i form af projektledelse, kommunikation, økonomi, aktivitet eller opfølgning. Sørg for, at alle parter har en klar opgave og en tydelig rolle.
• Skab et kommunikationssystem: Effektiv kommunikation er essentiel i en aktionsgruppe. Dette kan være gennem e-mails, en fælles digital platform eller regelmæssige møder. Det skal være nemt løbende at orientere hinanden om de handlinger, der sættes i gang. 

Hvordan kan du som leder eller medarbejder i kommunen understøtte hjertesager og aktionsgrupper?

Din rolle som kommunal medarbejder eller leder i et samarbejde om hjertesager, med afsæt i etableringen af aktionsgrupper, er at være en støtte og en koordinator. Du skal hjælpe med at udfolde sagen og sætte rammerne for samarbejdet samt sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede. Her er nogle konkrete måder, du kan understøtte samarbejdet på:

• Skab rammerne for samarbejdet: Du skal være med til at sikre, at der er en klar struktur og kommunikationslinje mellem aktionsgruppens medlemmer og en løbende opdatering.
• Sørg for ressourcer: Aktionsgrupper har muligvis brug for ressourcer for at kunne gennemføre deres arbejde. Det kan være i form af økonomisk støtte, fysiske lokaler, administrativ hjælp eller adgang til relevant viden.
• Vær en brobygger: Du kan fungere som en brobygger mellem kommunen og civilsamfundet ved at facilitere samarbejdet, skabe tillid og hjælpe med at fjerne eventuelle barrierer for samarbejdet.
  
  

Rollen som facilitator ind i et tværgående samarbejde

- At støtte, ikke styre

At være facilitator betyder, at du er en støttende aktør, der hjælper de frivillige organisationer med at finde løsninger på deres udfordringer, uden at du overtager ansvaret for deres projekter.

Når kommunen samarbejder med civile aktører og frivillige organisationer, er det vigtigt at indse, at din rolle som kommunal medarbejder eller leder ikke nødvendigvis er at styre eller "lede" samarbejdet. Din opgave er at fungere som facilitator – altså én, der skaber rammerne for samarbejdet, fremmer dialogen og understøtter de frivillige foreninger og fællesskaber, så de kan realisere deres potentiale og handle.

Facilitatoren har altid en vigtig rolle i at sikre et godt samarbejde mellem civilsamfund og kommune. Facilitatoren skaber de rette betingelser for, at civilsamfundet kan udnytte deres styrker, samtidig med at kommunen understøtter med de nødvendige ressourcer og strukturer. I et godt samarbejde er det vigtigt, at man som kommune ikke påtvinger civilsamfundet løsninger, men snarere arbejder sammen om at finde de bedste løsninger.

Hvordan gør man det?

• Skab rammer for samarbejde: Det kan være ved at hjælpe med at afklare roller, ansvar og forventninger i samarbejdet. Sørg for, at der er klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvordan samarbejdet skal forløbe.
• Faciliter dialog: Skab muligheder for løbende dialog mellem kommunen og civilsamfundet, hvor alle parter kan diskutere deres udfordringer og finde løsninger sammen. Du kan f.eks. arrangere workshops, møder eller netværksarrangementer.
• Fremhæv civilsamfundets, foreningernes og frivillighedens styrker: Som facilitator skal du anerkende og fremhæve de ressourcer og kompetencer, som de civile aktører og frivillige organisationer besidder. Det kan være deres viden om lokale behov, deres evne til at engagere borgere eller deres innovative løsninger.

 

Den understøttende rolle – Hvordan kommunen kan støtte civilsamfundet
Kommunen har altid en understøttende rolle i relation til civilsamfundet, som naturligvis også kan understøtter kommunen i opgaveløsningen. Som understøttende aktør skal kommunen skabe rammerne for, at foreninger og frivillige organisationer kan vokse og trives. Det handler ikke kun om at give økonomisk støtte, men også om at sikre, at frivillige organisationer har de nødvendige ressourcer, netværk og viden for at kunne udføre deres arbejde.

En vigtig del af samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet er at forstå den understøttende rolle, som du som kommunal medarbejder spiller. Det handler ikke kun om at give økonomisk støtte, men også om at give praktisk og administrativ hjælp, åbne op for netværk og være med til at sikre, at frivillige organisationer kan udføre deres arbejde så effektivt som muligt.

Hvordan kan kommunen understøtte civilsamfundet?

• Økonomisk støtte: Giv økonomisk støtte, men vær også fleksibel med, hvordan midlerne kan anvendes. Frivillige organisationer er ofte kreative i deres løsninger, så det kan være nyttigt at have fleksible finansieringsmodeller. Der findes flere kommunale puljer til formålet.
• Praktisk støtte: Tilbyd hjælp til at finde lokaler, udstyr eller teknologiske ressourcer, der kan være nødvendige for, at de frivillige kan udføre deres arbejde.
• Opbyg netværk: Hjælp frivillige organisationer med at komme i kontakt med andre aktører, både i det offentlige og private, så der kan opstå nye samarbejder og ressourceudvekslinger.
• Skab adgang til viden: Hjælp frivillige organisationer med at få adgang til viden og information om relevante love, regler og ansøgningsprocedurer.

Som leder eller medarbejder i Nyborg Kommune er din rolle i samarbejdet med civilsamfundet både vigtig og kompleks. Ved at anvende tilgange som “kunsten at drikke kaffe”, inviterer ind til samskabelse, facilitere dialogen og understøtte de frivillige foreninger og organisationer i deres arbejde, kan du være med til at skabe et samarbejde, der ikke kun er effektivt, men også meningsfuldt for både kommune og civilsamfund. Husk, at det handler om at bygge relationer, skabe tillid og forståelse – og skabe de rette betingelser for, at civilsamfund og kommune kan arbejde sammen mod fælles mål.

 

Uanset hvilken metode eller fokus du vælger at bruge, så sørg for, at der er mening bag. En af de største faldgruber ved inddragelse er netop pseudoinddragelse – hvor der inddrages bare for at kunne sige, at der er blevet inddraget og hvor de involverede føler, at deres input ikke får reel betydning. Dette kan føre til mistillid til det kommunale system og nedsat deltagelse i fremtidige initiativer. For at undgå dette er det vigtigt, at processen er systematisk og gennemsigtig, så borgere, foreninger og frivillige oplever, at deres meninger bliver taget alvorligt.

Det er også vigtigt at facilitere processen professionelt og fair, så alle deltagere føler, de får taletid, og at deres bidrag er værdsat. Gennem professionel facilitering kan vi sikre, at inddragelse ikke blot bliver en formel procedure, men en ægte mulighed for samskabelse og værdifuld medbestemmelse.

Det kan nogle gange være svært at få tid til evaluering i en presset hverdag. Evaluering og feedback er imidlertid essentielle metoder i det kommunale arbejde også i samskabelse, da det sikrer, at samarbejdsprocesser er effektive og fører til de ønskede resultater. Evaluering kan fx indsamles løbende gennem både kvalitative og kvantitative data, som giver et klart billede af, hvordan processen udvikler sig, og hvad der kan forbedres. Det er også en mulighed for aktørerne at give deres mening til kende og bidrage aktivt til udviklingen af samarbejdet.

Fordelen ved evaluering og feedback er, at det giver mulighed for at justere samarbejdsprocesser og løsninger i realtid, hvilket øger sandsynligheden for at opnå succesfulde resultater. Feedback fra aktørerne kan også bidrage til at skabe en kultur af kontinuerlig forbedring og engagement. Desuden viser det, at alle parter bliver hørt, og at deres input tages seriøst.

En ulempe ved evaluering og feedback er, at det kræver både tid og ressourcer at indsamle og analysere data. Desuden kan der være modstand mod evaluering, hvis aktørerne føler, at det er en kontrolmekanisme frem for et redskab til forbedring. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvornår evaluering er relevant. Formålet bør altid kommunikeres ud således at der skabes en åben og tillidsfuld atmosfære, hvor aktørerne føler sig trygge ved at dele deres oplevelser og synspunkter.