Beskatning

Her finder du information om reglerne for skat af telefon, pc og internetadgang, der er til rådighed for dit private brug.

Regler for beskatning fri telefon, computer og internet

Du skal betale skat af, hvis din arbejdsgiver betaler for din telefon, og du må bruge den privat. I 2025 er den årlige sats 3.300 kr. svarende til 275 kr. om måneden. 
Satsen ændres årligt og aktuel sats fremgår af Skats hjemmeside her.

Det samme gælder, hvis din arbejdsgiver betaler for din internetforbindelse, og du ikke har adgang til netværket på arbejdspladsen.

  • Du skal betale skat af 3.300 kr. for fri telefon eller frit internet. Har du begge dele, skal du stadig betale skat af samlet 3.300 kr. 
  • Din arbejdsgiver trækker A-skat og am-bidrag af de 3.300 kr. ud af din løn. Du skal ikke selv oplyse noget til Skattestyrelsen.

Arbejdstelefon

Hvis der udelukkende er tale om en arbejdstelefon, skal du ikke betale skat af den. Du skal indgå en tro- og loveerklæring med din arbejdsgiver om, at telefonen er en arbejdstelefon. Det er tilladt for dig i enkeltstående tilfælde at lave private opkald, gå på internettet, sende sms eller mails uden, at du skal betale skat af det.