Forhøjet trækprocent
Der er mulighed for, at medarbejdere kan anmode om at få indeholdt A-skat med en højere trækprocent end den der står på hovedkort, bikort eller frikort.
Rammerne for indeholdelsen følger mulighederne i KLS §48, stk. 9 og KLSbek §24.
Det betyder at
- medarbejdere skal fremsende en skriftlig anmodning om forhøjet trækprocent, dette sker digitalt via SD MineValg
- trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal
- medarbejderen kan kun én gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring om forhøjelse af trækprocenten overfor kommunen
- medarbejderen kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere trækprocent, dette sker digitalt via SD MineValg
- hvis kommunen efter anmodningen om forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye kort.
Hvis du vil gøre brug af muligheden for at få indeholdt A-skat med forhøjet trækprocent skal du gøre det digitalt via medarbejdernet.dk eller MinLøn.
Du er velkommen til at kontakte din lønkonsulent med eventuelle spørgsmål til ovenstående.
