Godtgørelse i forbindelse med kurser, uddannelse eller møder

Find svar på dine spørgsmål om godtgørelse i forbindelse med kurser, uddannelse eller møder her.

Her gennemgås retningslinjer for godtgørelse af tid i forbindelse med kursus, uddannelse og møder, samt refusion af rejseudgifter og befordringsgodtgørelse.

Der henstilles til at medarbejder og nærmeste leder på forhånd afklarer, hvilke retningslinjer der er gældende i den aktuelle situation, ud fra en samlet betragtning om formål og hvad der er mest hensigtsmæssig og økonomisk for Nyborg Kommune.

I forbindelse med befordring skal der gøres opmærksom på, at flere af Nyborg Kommunes afdelinger råder over biler som kan lånes. Ved at gøre brug af denne mulighed mindskes den økonomiske belastning.

Anmodning om refusion af udgifter efter regning samt befordringsgodtgørelse skal altid attesteres af den ansvarlige leder.

Generelt

Der ydes ikke overarbejde i forbindelse med kursus- og uddannelsesaktivitet.

Der udbetales ikke særydelser uanset tidspunktet for deltagelse i kursus og uddannelse. Medarbejdere som ville oppebære særydelser i forbindelse med den daglige tjeneste, vil få disse udbetalt såfremt deltagelse er pålagt af lederen.

Uddannelsesforløb der afsluttes med eksamen, for eksempel kommunomuddannelse eller diplomuddannelse, medregnes den forbrugte tid time for time, dog maksimalt den normal planlagt arbejdstid. Dette er gældende for både hel- og deltidsansatte. Frihed til eksamen og evt. projektudarbejdelse afklares konkret mellem medarbejder og nærmeste leder.

Specielle og mere vidtgående regler i enkelte aftaler/overenskomster fortrænger disse regler.

Det tidligere begreb ”lommepenge” i forbindelse med rejseudgifter i ind- og udland gælder ikke i Nyborg Kommune.

Ved eksternat forstås kursus- og uddannelsesaktiviteter eller konference, hvori der ikke indgår overnatning i arrangementet.

Eksternat

Ved internat forstås kursus- og uddannelsesaktiviteter eller konference, hvor medarbejderen overnatter på kursusstedet som en del af arrangementet.

Internat

Mødeaktiviteter

Befordringsgodtgørelse ved kørsel i egen bil/motorcykel (gældende fra 1. januar 2016)

Udlandsrejser