Tavshedspligt
Offentligt ansatte må i almindelighed gerne fortælle andre om deres arbejde. Der er imidlertid grænser for, i hvilket omfang de ansatte må videregive oplysninger, som de er fået kendskab til gennem deres arbejde.
Offentligt ansatte må i almindelighed gerne fortælle andre om deres arbejde.
- Reglerne om tavshedspligt sætter imidlertid grænser for, i hvilket omfang de ansatte må videregive oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde.
- Hvis en oplysning er fortrolig og derfor omfattet af tavshedspligt, fx fordi den vedrører enkeltpersoners private eller økonomiske forhold, kan den i almindelighed ikke videregives til private.
- Det er vigtigt, at offentlige myndigheder og institutioner beskytter de oplysninger, som modtages fra borgerne, og at borgernes personlige integritet og privatliv ikke krænkes.
- Der gælder særlige regler om videregivelse af fortrolige oplysninger til andre myndigheder.
Hvad indebærer tavshedspligten?
Alle medarbejdere er underlagt tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, de under deres arbejde kommer i berøring med.
Tavshedspligt gælder også praktikanter. Tavshedspligten gælder også over for andre ansatte i kommunen, som ikke tjenstligt skal have oplysninger. I praksis skal medarbejderne, hvis de giver oplysninger ”ud af huset”, handle i forståelse med deres leder.
Overtrædelse af tavshedspligten er en tjenesteforseelse, der kan medføre afsked fra stillingen. Vedr. afsked se Retningslinjer for afskedigelse.
Derudover kan medarbejderen straffes efter Borgerlig straffelovs § 152.
Tavshedspligten fremgår af alle kommunens ansættelsesbreve.
Hvad angår timelønnede medarbejdere, der ikke får udleveret et ansættelsesbrev, er det lederens pligt at udlevere en tavshedserklæring (Netblanket PA 701) og sørge for medarbejderens underskrift på denne.
Tavshedspligten ophører ikke ved fratræden.
Nedenfor finder du en mere detaljeret beskrivelse af tavshedspligten.
