1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
Her finder du information om dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse.
Dagpengegodtgørelse
Lønmodtagere der er medlem af en arbejdsløshedskasse kan ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge for 1.og 2. ledighedsdag. I stedet skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse for disse dage.
Hvornår skal der udbetales dagpengegodtgørelse?
Arbejdspladsen skal udbetale dagpengegodtgørelser ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af tidsbestemt akkord o.l.. Eller ved arbejdsfordeling og nedsættelse af arbejdstiden.
Langt de fleste tilfælde er i forbindelse med afskedigelse
Arbejdsgiver skal betale for 2 g-dage ved afskedigelse i alle typer af ansættelsesforhold, uanset hvor længe medarbejderen har været ansat.
Find vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) i dokumentsamlingen på denne side.
